Rungsted Cobras er på halen. Foto: Mads Hussing

Rungsted Cobras er på halen. Foto: Mads Hussing

Kommunal støtte til professionel sport?

Af Jens Aaris Thisted, Liljevej 16, 2970 Hørsholm:
Så er den tilsyneladende gal igen med økonomien i Rungsted Cobras, og der ligger tilsyneladende en ansøgning om et rentefrit lån på 1.500.000 millioner kroner på kommunalbestyrelsens bord. Det skulle så være tredje gang inden for en kortere årrække, at der er økonomiske vanskeligheder.
I en tid, hvor kommunaløkonomien over alt er trængt, må en sådan støtte til professionel sport, hvor man gang på gang viser, at man ikke kan styre økonomien, afvises.
Ønsker man at støtte sport med 1.500.000 millioner kroner, har vi mange amatøridrætsklubber i kommunen, hvor frivillige lægger masser af ulønnede timer, og hvor bestyrelser må sætte tæring efter næring.
Her ville de samme penge gøre rigtig meget nytte.
Giv mig lige et bud på sandsynligheden for at lånet vil blive tilbagebetalt?

Selv uden lån kan der formentlig drives amatørishockey i de faciliteter vi har.

Publiceret 26 February 2010 03:00