Hvorfor markerer Hørsholm Kommune ikke 'Flagdag'? spørger Sven Philip Jørgensen

Hvorfor markerer Hørsholm Kommune ikke 'Flagdag'? spørger Sven Philip Jørgensen

DEBAT:

Flagdag - men ikke her!

Af Sven Philip Jørgensen, Grønnevang 17, Hørsholm:
Den 5. september er det ”Flagdag” i Danmark. Dagen hvor man ærer de mange, der siden 1948 har været udsendt i internationale missioner for Danmark.
Begivenheden markeres overalt i landet undtagen i 10 af Danmarks 98 kommuner. Som den eneste ”konservative” er Hørsholm Kommune blandt disse ti. At der findes veteraner - også i vor kommune - kan undertegnede bekræfte.
Det kan da overraske, at netop en konservativ kommune – for det er vel det, der er tale om ? – ikke synes at have en positiv holdning til veteranernes dag. Danmarks forsvar er da vist en af de traditionelle værdier i det konservative program.
Er det samme mangel på bevågenhed, der har medført det - sidste efterår annoncerede - bortsalg af Marineforeningens lille hus på Sdr. Jagtvej ?
Måske var det en opgave for det såkaldte ”Kulturudvalg” at tænke lidt dybere i historien og ikke kun afholde folkefester på Ridebanen.
LÆS OGSÅ: For få veteraner i Hørsholm til at markere flagdagen

Hvad synes du? Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side. Klik på nedenstående Facebook-link...

Publiceret 31 August 2017 08:45

SENESTE TV