DEBAT:

Socialisten Bertel Haarder

Af Kurt Erling Birk, Smidstruplund 3A, Vedbæk:
Bertel Haarder har tit og ofte gjort en dyd ud af, at han er ultra liberal og demokratiets vogter.
Jeg formoder, at Bertel Haarder har haft latin i skolen, og derfor burde han vide, at 'Liber' betyder 'fri'.
Liberalismen har per definition et kritisk syn på staten - jo mere magt staten har desto mere indskrænkes borgernes frihed og selvstændighed. Liberalismen er fortaler for individualisme og selvbestemmelse.
10.000 borgere i Hørsholm og omegnskommunerne protesterede mod lukningen af Jagt- og Skovbrugsmuseet, men Bertel Haarder lukkede og slukkede museet sidste år med en brutalitet og statsstyring, som man sjældent har set i nyere tid.
Nærdemokratiet blev trådt under fode, liberalismen blev sat ude af kraft og Venstre regeringen optrådte med en magtdemonstration, som man ser i lande som Rusland og Kina.
Et fantastisk læringssted blev tabt for altid. Skolerne, lærerne, børnene og borgerne blev taberne.
En helt og aldeles vanvittig beslutning!

Publiceret 13 November 2017 17:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV