DEBAT:

“I fortjener respekt - ikke foragt”

Af Thomas Dyrbye (K), formand for Konservative i Hørsholm:

Valgkampen er slut for længe siden og den nye kommunalbestyrelse er netop tiltrådt.
Vælgerne afgjorde sagen for de næste fire år. Jeg har gjort mig mange nye erfaringer som opstillet for første gang, og desværre lidende den tort ikke at opnå valg. Under hele forløbet har jeg talt med kandidater fra næsten alle partier, og jeg brugte det meste af valgnatten med at tælle stemmer, sammen med repræsentanter fra de andre partier.
Min vigtigste erfaring er, at der arbejdes hårdt og meget seriøst i alle partierne. Jeg siger til jer alle der var opstillet: I fortjener respekt og ikke foragt. Tak for kampen. Jeg siger til alle vælgerne: I fik dem I stemte på, nu skylder I at støtte dem i deres arbejde og ikke kun kritisere dem.
Folkestyret er en gave som kun få af klodens borgere kan nyde. Vi skal passe på det, hver dag.

Publiceret 08 January 2018 21:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV