DEBAT:

Integration er et personligt ansvar

Af Mette Thiesen (Nye Borgerlige), Spidskandidat i No9rdsjællands Storkreds

Det er lodret forkert, når Henrik Klitgaard fra Det Radikale Venstre (viceborgmester og formand for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget i Hørsholm, red.) skriver, at flygtninge er kommer i job og forsørger sig selv. De er nemlig enten i virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats, under uddannelse, under opkvalificering eller ved at modtage danskundervisning. Alt sammen betalt af skatteborgerne.

Skattekroner, der tages fra den nære velfærd: daginstitutioner, skoler, ældrepleje, infrastruktur. Det er simpelthen forkasteligt, at Henrik Klitgaard betragter dette som en sejr og bilder vælgerne ind, at flygtningene er selvforsøgende. Det er simpelthen ikke korrekt!

I Nye Borgerlige mener vi, at integration er et personligt ansvar. Det er ikke noget, de danske skatteborgere skal betale for. Vi skal droppe de virkningsløse integrationsprojekter. I stedet skal vi stille krav og bruge pengene på langt mere fornuftige ting: vores skoler, ældrepleje, dagtilbud, infrastruktur og tryghed for danskerne.

Publiceret 17 May 2018 09:00

SENESTE TV