DEBAT:

Byggeri i Folehavekvarteret skal holde sig inden for rammer

Af Anne Ehrenreich og Fritz Reuther (V), medlemmer af Miljø- og planlægningsudvalget:

Som svar på naboer og andre borgeres indlæg om byggeriet i Folehavekvarteret, skal der ikke herske tvivl om, at vi fra Venstres side er rigtig kede af den sag, som er opstået. Vi gør og har gjort alt for at sikre os kun at godkende byggerier, som holder sig inden for gældende rammer. Det pågældende hus ligger i området, hvor der pt. må bygges i 1½ etage, og vi har fået oplyst, at det overholdt lovgivningen på alle punkter. Det er det, som udvalget har godkendt.

I Folehavekvarteret befinder vi os lige nu i en interimsfase mellem de gamle regler og den kommende Lokalplan, som vi håber meget hurtigt at tage fat på. Heldigvis blev det slået fast i Kommuneplanen, at 1½ etage er udgangspunktet, hvilket håndhæves i de områder, hvor det allerede gælder. Fra Venstres side vil vi også fremover være meget forsigtige, indtil vi har en ny lokalplan for hele området på plads.

Man kan altid spørge sig selv, om vi skulle gennemføre nabohøringer vedrørende alle byggerier. Vi har fået oplyst, at det vil være meget byrdefuldt for forvaltningen og forsinke byggerier i hele området. Vi vil dog opfordre alle bygherrer til at have en god dialog med naboerne.

Fra Venstres side er vi også åbne over for møder med beboere og andre, som ønsker det. I er altid velkomne til at kontakte os.

Publiceret 30 May 2018 07:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV