DEBAT:

Støtte til beboerne i Folehavekvarteret

Af Jens Røgind, Vedbæk Strandvej, Vedbæk:

Vore kommuner har på det seneste givet nogle helt uhørte byggetilladelser - enten via lokalplan eller andet - til opførelse af “højhuse” i vore villa-kvarterer. Det gælder Hørsholm, Rungsted og Vedbæk. Mennesker, beboere i et-planshuse eller bare halvandet plan får smadret deres ellers ugenerte haver mm. af disse over otte meter høje nybygninger.

Jeg husker et af de første på Kløvervang i netop Folehave-kvarteret - hvor et kæmpe rædsel af et hus blev bygget lige ved side af et ellers herligt beliggende et-planshus - så var deres fred spoleret....

Der er fortsat flere steder med nyopførte kæmpe dobbelthuse i både Hørsholm og Rungsted, f. eks Grønnevang, Vibevang - samt Hannelundsvej, Kildevej mm. Ud over gener med store vinduespartier hen over deres tidligere ugenerte haver, må disse beboere også se en nedgang i priser på deres ejendomme ved evt. videresalg.

Den slags “højhuse” hører ikke hjemme i vort områdes villakvarterer.....det bør og skal stoppes.

Publiceret 30 May 2018 09:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV