Vil du også gerne have en plejehjemsplads eller en ældrebolig, når du får behov for det? spørger Freddy Holgersen i sit indlæg. Foto: MostPhotos

Vil du også gerne have en plejehjemsplads eller en ældrebolig, når du får behov for det? spørger Freddy Holgersen i sit indlæg. Foto: MostPhotos

DEBAT: Flere pleje- og ældreboliger, tak

Af Freddy Holgersen, Ådalsparkvej 53, Hørsholm:

Hørsholm Kommune har en markant lavere dækningsgrad af antal plejeboliger pr. 1.000 borgere sammenlignet med andre kommuner.

Når man dertil lægger, at kommunen i gennemsnit sælger flere pladser, end den køber, så betyder det, at der i gennemsnit er flere borgere fra andre kommuner, som ønsker en plejebolig i vores kommune, end der er borgere fra Hørsholm kommune, som ønsker pladser i andre kommuners plejeboliger.

Udenbys borgere indgår på ventelisten og er omfattet af pladsgarantien på samme måde som Hørsholmborgerne. Vi har 221 plejeboliger til rådighed i kommunen. Er det nok til vores borgere, når andre 'stjæler' vores pladser?

Vi har 339 ældreboliger at gøre godt med til de 5.343 borgere, som er 65+. Altså har vi plads til ca. 6 procent af denne gruppe. Er det nok? Er det rimeligt?

Vil du også gerne have en plejehjemsplads eller en ældrebolig, når du får behov for det?

Så stem fornuftigt, når du stemmer til seniorråds-valget.

Publiceret 17 October 2018 19:30

SENESTE TV