1813 har været i søgelyset lige siden opstarten, men den kritiseres også nu for at indlægge for mange borgere, som udløser en regning til bokommunen. Pressefoto

1813 har været i søgelyset lige siden opstarten, men den kritiseres også nu for at indlægge for mange borgere, som udløser en regning til bokommunen. Pressefoto

DEBAT: Lad os beholde 1813 som den er

Af Suzanne Brodersen, Grønnevang 35, Hørsholm:

Som mangeårig borger og bidrager til kommunekassen, håber jeg, at de ansvarlige politikere, der vil afskaffe 1813-ordningen, at de besinder sig.

Det er en suveræn lægeordning, som giver tryghed til alle os gamle, om natten, hvor vi ikke kan få hjælp fra andet end at belaste Falck og vores sygehuse.

Vi har to gange benyttet ordningen og begge gange med stort held. Første gang: Et natlig fald med hjernerystelse som følge og en blodprop.

1813 rekvirerede akutsygeplejen i Hørsholm, som kom på natbesøg og sørgede for at kontakte hjemmeplejen, da morgenen oprandt.

Læs også: DEBAT: Er vagtlægetelefonen 1813 årsag til de mange sygehusindlæggelser?

Anden gang: I blodprop-tilfældet tilkaldte lægen straks Falck, som bragte min ægtefælle til hospitalet.

Når klokken er 12.00 om fredagene er de fleste lægehuse og private læger lukket, og så er 1813 den eneste mulighed for borgerne.

Vi er meget taknemmelige for den hjælp, vi har fået og håber meget, den kan forblive til alles glæde.

Publiceret 01 November 2018 05:30

SENESTE TV