Projektgruppen på Christianshusvej har lavet modeller for, hvordan de frygter et kommende nybyggeri nær deres kvarter kommer til at påvirke dem.

Projektgruppen på Christianshusvej har lavet modeller for, hvordan de frygter et kommende nybyggeri nær deres kvarter kommer til at påvirke dem.

DEBAT: Kære Udvalg, se på byggehøjden

Af Ejvind Larsen, Christianshusvej 113, Hørsholm:

Som beboer på Christianshusvej, den del af vejen, som Nord Partners og NGG har forslået som gennemkørselsvej til de 200 nye boliger, er jeg meget bekymret for konsekvenserne, hvis Miljø- og planlægningsudvalget godkender dette.

Jeg bor mindre end 10 meter fra haven til Christianshus, hvor der skal opføres 3 boligblokke på 2-3 etager. I forvejen bor vi en etage under niveau, så det bliver som at kigge på et 3 - 4 etagers hus. Endvidere er der fri indkig i vore stuer og terrasse.

Lige uden for vores have bliver der en vejterminal, dvs. der bliver etableret et vejkryds til det nye NGG. Dette vejkryds bliver mindre end 3 meter fra vores have, og der bliver meget koncentreret trafikforøgelse med flere hundrede biler bare til NGG. Hertil kommer alle de mange biler til de 200 nye boliger, som kører forbi os hele dagen og støjer og forurener. Der kommer også mange knallerter, cyklister og gående på vores ve,j som hverken har fortov eller cykelsti.

Jeg ved, at vores projektgruppe har forslået, at tilkørselsvejen til NGG og de mange boliger bliver flyttet til Egevangen, som fører ind til Føtex og Rema 1000. Håber Miljø- og planlægningsudvalget vil følge dette. Ligeledes håber jeg udvalget koncentrerer sig om byggehøjden.

Publiceret 21 November 2018 14:00

SENESTE TV