Foto: Morten Timm

Foto: Morten Timm

DEBAT: Ordentlighed????

Af Karsten Eckert, Højskolevej 8, Rungsted:

Ordentlighed???? Hvordan kan det være borgmesterens konklusion på et 2 timer langt lukket møde omkring massakren på Hørsholm Lille Skoles legeplads?

Det der skete d. 18. oktober var, at kommunens gartnerafdeling gik direkte efter at fjerne den 60 meter lange ligusterhæk, der markerede skellet mellem Hannebjerggrunden og legepladsen. Den nedsavede ligusterhæk er efterfølgende sammen med de huler, skolebørnene havde bygget, omhyggeligt bortfjernet fra området.

De fældede æbletræer samt buske er alle efterladt på området, hvilket understreger, at formålet med aktionen mod børnenes legeplads og hækken var at fjerne beviser, der skulle indgå i den forestående retssag mellem kommunen og skolen om retten til området.

At aktionen skulle være et led i en rutinemæssig vedligeholdelse er et falsum, idet der intet andet er udført på hele Hannebjerggrunden.

For børnene på skolen virker det som et uhørt overgreb, som måske kun er det første af flere.

I mine 12 år som hegnsmand i Hørsholm kommune har jeg medvirket til adskillelige sager, hvori spørgsmålet om hævdserhvervelse indgik, og jeg har svært ved at se at Hørsholm Kommune overhovedet har en sag, hvorfor det er det rene spild af skatteyderpenge at forsøge at tromle Hørsholm Lille Skole.

Publiceret 23 November 2018 16:30

SENESTE TV