Christian Balle Hansen, formand for Hørsholm almene Boligselskab og Ådalsparken, afviser, at Ådalsparken er i nærheden af at være en ghetto, som DFs Glen Madsen antyder. Pressefoto

Christian Balle Hansen, formand for Hørsholm almene Boligselskab og Ådalsparken, afviser, at Ådalsparken er i nærheden af at være en ghetto, som DFs Glen Madsen antyder. Pressefoto

DEBAT: Nej, Ådalsparken skal ikke udvikle sig til en ghetto

Af Christian Balle Hansen, formand for Hørsholm almene Boligselskab og Ådalsparken:

Glen Madsen spurgte forleden her i avisen, om Ådalsparken skal udvikle sig til en ghetto. Han skrev, at han oftere og oftere møder beboere, der siger til ham, at ”andelen af ikke-vestlige beboere er ved at nå et alarmerende højt niveau”.

Jeg vil gerne afvise, at Ådalsparken overhovedet skulle være i nærheden af at opfylde de kriterier, politikerne opstiller for ”ghettoer”, som i øvrigt er et ord med en meget negativ klang.

Et af kriterierne for at være en ghetto er, at mere end halvdelen af beboerne er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Og det er vi ikke i nærheden af i Ådalsparken.

Det er mindre end en fjerdedel af beboerne i området, der er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Desuden skal et boligområde opfylde to ud af fire øvrige kriterier, som omhandler tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelsesniveau og indkomst. Også her er Ådalsparken langt fra at opfylde kriterierne.

Det er ikke ordentligt og retfærdigt over for beboerne i Ådalsparken at skabe negative forventninger til Ådalsparkens fremtid og forbinde området med et udsat boligområde. Det sætter beboerne i en bås, hvor de ikke hører til.

Læs også: DEBAT: Skal Ådalsparken udvikle sig til en ghetto?

Læs også: DEBAT: Lad ikke hånt om retssikkerheden

Publiceret 12 December 2018 14:30

SENESTE TV