Venstre ser gerne på en trafiksikring for cyklisterne ved den nye Eventyrlegeplads på Nattergaleengen, hvis bilisterne ikke kan lade være med at parkere på cykelstien. Foto: Morten Timm

Venstre ser gerne på en trafiksikring for cyklisterne ved den nye Eventyrlegeplads på Nattergaleengen, hvis bilisterne ikke kan lade være med at parkere på cykelstien. Foto: Morten Timm

DEBAT: Venstre vil gerne trafiksikre ny legeplads

Af Anne Ehrenreich og Fritz Reuther (V), medlemmer af Miljø- og Planlægningsudvalget:

Aase Elers Kristensen spørger i Ugebladet, hvorfor Miljø- og planlægningsudvalget ikke vil trafiksikre legepladsen på Nattergalevej, bl.a. for cyklister.

Spørgsmålet er både forståeligt og berettiget. Svaret er, at Venstres medlemmer, og vi tror også de øvrige gerne vil sikre legepladsen, men at vi lige vil se tiden an.

Det er vores håb, at borgerne overholder p-reglerne, hvilket indebærer, at man ikke må holde på cykelstierne. Lykkes det ikke at sikre vejen ved overholdelse af færdselsloven, så vil vi se på sagen igen i det nye år. For det skal fortsat være trygt for alle trafikanter at færdes i Hørsholm.

Publiceret 13 December 2018 07:00