Lars Borch Nielsen samler ind til hjemløse. Arkivfoto

Lars Borch Nielsen samler ind til hjemløse. Arkivfoto

DEBAT: Find en gammel jakke og hjælp de hjemløse

Af Lars Borch Nielsen, Axel Heides Vej 55, Hørsholm:

Jeg har sat mig for, at få samlet dunjakker og andet varmt overtøj ind til de hjemløse i København.

Inspireret af et Facebook-opslag, som handlede om at de hjemløse i København er i desperat mangel på varme jakker, tømte jeg mit skab for ubrugte dunjakker og varme sweatre.

Mændenes Hjem i Istedgade modtager dette, og da jeg var derinde i går for at aflevere det, så jeg en masse meget forhutlede og frysende mænd. Ham, der tog imod det, havde kun en hættetrøje og havde et stort blødende sår i panden. Der er ikke meget jul for de stakkels mænd. Det er meget barskt derinde, fx stod der en lige uden for døren og fixede i al åbenhed.

Så hermed et opråb til alle i Hørsholm/Rungsted/Kokkedal...check skabet for varme dunjakker/frakker/sweatre/vinterstøvler/vanter/huer.

Det kan afleveres hos mig på adressen: Axel Heides Vej 55, 2970 Hørsholm.

Jeg kan evt. afhente hvis man er gangbesværet eller ikke har transportmulighed. Ring så på 70254041. Tak!

Publiceret 18 December 2018 18:00

SENESTE TV