Olaf Poulsen var blandt de 350, der deltog i borgermødet om ældrepolitik. Arkivfoto: Fred Jacobsen

Olaf Poulsen var blandt de 350, der deltog i borgermødet om ældrepolitik. Arkivfoto: Fred Jacobsen

DEBAT: Gad vide, hvor mine ønsker er noteret

Af Olaf Poulsen, Digesmuttevej 9, Hørsholm:

Alle over 65 år har formodentlig fra kommunen via E-Post modtaget et spørgeskema, hvor vi skal rangordne forskellige udsagn. Dette spørgeskema har jeg udfyldt og indsendt, men sendte samtidig dette brev til kommunen:

"Jeg har nu udfyldt spørgeskemaet, men jeg savner felter til at skrive evt. egne kommentarer, så besvarelserne ikke nødvendigvis kommer til at passe ind i den skabelon, som skaberne af undersøgelsen har lavet, idet mange af spørgsmålene er meget lidt målrettede. Jeg deltog også i det borgermøde, som fandt sted i Trommen den 6.11., og som udmærket blev kritiseret i Ugebladet den 4.12. Det, som jeg savner, er, at Hørsholm Kommune i større udstrækning skal skelne mellem ældre, som klarer sig selv, og så dem, der er plejekrævende, og her er der helt klart et stort behov for investering i plejecentre, så ventelister undgås eller bringes til et absolut minimum, og ikke de 70 pladser, som der var omtalt i Ugebladet. Her ser jeg gerne en plan for hvad Hørsholm Kommune har tænkt sig at gøre, og ikke i så stor udstrækning tænker på robotstøvsugere, som indgår i et af spørgsmålene".

Mit brev gav følgende svar: "Tak for din mail. Vi sætter pris på dine bemærkninger, som hermed er noteret". Underskrevet af Udviklingskonsulent - Praktikant".

Gav vide, hvor mit ønske er blevet noteret?

Publiceret 23 December 2018 07:00