20-årige Marcus Guldager fra Socialdemokratiet og 19-årige Morten Bast Hall fra Konservative gør sig deres betragtninger som lokalpolitikere i Hørsholm efter det første år i kommunalbestyrelsen. Foto: Morten Timm

20-årige Marcus Guldager fra Socialdemokratiet og 19-årige Morten Bast Hall fra Konservative gør sig deres betragtninger som lokalpolitikere i Hørsholm efter det første år i kommunalbestyrelsen. Foto: Morten Timm Foto: Morten Timm

Nytårsønske fra byrådets ungdom: Drop mudderkast og fokuser på politik

Af Marcus Guldager (S), og Morten Bast Hall (K), medlemmer af Hørsholm Kommunalbestyrelse for Socialdemokratiet og De Konservative:

Efter et år i den kommunalpolitiske verden er det vist blevet tid til at give vores besyv med på tingenes stand.

2018 har været et enormt lærerigt år for os begge. Som kommunalbestyrelsesmedlem får man uvurderlig indsigt i en markant institution samt et stort ansvar, der både kræver ydmyghed og betænksomhed.

Året var for os to unge et læringsår, hvor vi skulle gå fra stærkt gøende hvalpe til rolige og ansvarsbevidste hunde. Andre må vurdere om det er lykkedes for os, men det syn vi står tilbage med er, at kommunalbestyrelsen kan virke som en hundekennel fuld af kaos af gøende hvalpe, der bider hinanden i halerne.

Året har været en konkurrence om, hvem der kunne gø højest og med størst aggressivitet. Der har været indlæg på indlæg, tale på tale, hvor der er kommet vanvittige beskyldninger, især mod vores borgmester.

Det syn vi står tilbage med er, at kommunalbestyrelsen kan virke som en hundekennel fuld af kaos af gøende hvalpe, der bider hinanden i halerne...

Da vi to unge valgte at stille op til kommunalvalget i 2017, så var det en beslutning fyldt med ærefrygt.

På trods af forskellige synspunkter om alt fra topskat til boligpolitik, så delte vi et ønske om at skabe det bedst mulige Hørsholm. Og vi delte en tro på, at demokrati var det bedste redskab til at opnå det mål.

Det er ikke fordi, at vi har mistet det håb efter kun et enkelt år i politik. Slet ikke. Men alligevel kan vi ikke lade være med at være skuffede over, hvordan mudderkast, spin og selvpromovering ser ud til at være hverdag i Hørsholms nuværende politiske klima.

I stedet for at samle sig om vores alles fælles mål; at skabe det bedst mulige Hørsholm, så er fronterne trukket endnu skarpere op end nogensinde før, og de politiske kampe har i høj grad rykket sig fra forhandlingsrummet til Ugebladets debatsektion. Hvilket mildest talt ikke er den mest konstruktive arena at forhandle på.

Vi kan godt forstå, hvis borgerne synes, at kommunalbestyrelsen efterhånden minder mere om en legeplads end en arbejdsplads. I medierne får man førsteklasses sæder til kommunalbestyrelsens interne slagsmål.

Slagsmål, der ikke handler om politik, men om personer. Anklager om magtarrogance, korruption, løgn, totalitarisme og ord som 'usympatisk' og 'hemmelige kommunister', er hvad man har kunne finde i Ugebladets spalter.

For slet ikke at tale om fordrejninger af virkeligheden, der kan gøre det umuligt for borgerne at finde ud af, hvad der egentlig foregår bag kulisserne.

Det er ikke underligt, at nogle læsere rent faktisk tror på nogle af de faktaløse angreb, der bliver kastet mod især vores borgmester. Det er ikke underligt, at nogle kan ende med at tro på historier om, at konstitueringsgruppen skulle have 'klappet budgetforhandlingerne af på forhånd' eller at vores borgmester skulle have været personligt involveret i massakren af skoven på Hannebjerg.

For hvad skal man egentlig tro på, når politikerne ikke kan blive enige om sandheden? Vi kan dog bekræfte, at ingen af disse historier har en snert af sandhed i sig.

For hvad skal man egentlig tro på, når politikerne ikke kan blive enige om sandheden...?

Det er desværre ikke nogen hemmelighed, at nogle medlemmer har bidraget mere til denne negative diskurs og fordrejning af sandheden end andre. Om det er for at positionere sig selv til et kommende folketingsvalg, for øget presseomtale, eller fordi vedkommende oprigtigt tror på de ting, der bliver skrevet, det er svært at sige.

Men kønt er det desværre ikke.

Det er også ødelæggende for det politiske arbejde, når Trommen bliver gjort til Karthago i den berømte sætning ‘Og desuden mener jeg, at Karthago bør ødelægges’, som Ugebladet så fint beskrev i deres årsanalyse.

Alt, hvad der har med Trommen at gøre, bliver ikke bare diskuteret, men direkte mistænkeliggjort i en sådan grad, at alle metoder bliver brugt i forsøget på at forhindre projektet i at fungere. Endda til det punkt, hvor der bliver stemt imod et regnskab. Et regnskab, der vel og mærke blot præsenterer fakta.

Det sørgelige er, at vi politikere faktisk ofte kan finde ud af at samarbejde. I hvert fald bag lukkede døre.

I Børne- og skoleudvalget har jeg (Marcus Guldager) for eksempel et fantastisk samarbejde med Venstres to medlemmer, Annette Wiencken og Kristian Jensen, der virkelig fortjener ros for deres pragmatiske måde at føre politik på.

Og jeg (Morten Bast Hall) arbejder stærkt sammen med Kristian Jensen og Ann Lindhardt i Erhvers- og beskæftigelsesudvalget. Upåklageligt og konstruktivt samarbejde.

Vi politikere er alle samlet om det samme mål: At skabe det bedste Hørsholm som muligt...

For at være helt ærlige, så tror vi, at borgerne er dødtrætte af det nuværende politiske klima. Vi tror på, at de hellere vil se resultater og konstruktivt politisk samarbejde, end at de vil blandes ind i interne personkonflikter blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.

Vi politikere er alle samlet om det samme mål: At skabe det bedste Hørsholm som muligt. Lad 2019 blive det år, hvor vi fokuserer på politik, frem for personkampe. For borgernes og kommunens bedste.

Publiceret 04 January 2019 15:45

SENESTE TV