Når Eske Willerslev og Kristian von Hornsleth optræder med deres 'skulpturshow' er der nærmest statsgaranti for god underholdning og viden.

Hvad har Eske Willerslev og Kristian vom Hornsleth med Hørsholm at gøre, spørger Torben Rohde. Arkivfoto: Fred Jacobsen

DEBAT: Willerslev og Hørsholm - det er ikke seriøst

Af Torben Rohde, Hørsholm Park 10, Hørsholm:

Ser til min faktisk store overraskelse, at d'herrer von Hornsleth og Willerslev fortsat bearbejder borgerne i Hørsholm Kommune og lige så overraskende er det, at Ugebladet ikke behandler sagen rent journalistisk og redaktionelt.

Der spørges i seneste udgave af Ugebladet i en annonce, hvad de nævnte herrer har til fælles med Hørsholm. Svaret er vel et klar INTET; men der skal sælges for 2 mio. kroner for at betale for en statue af den danske version af Indiana Jones, og det lyder da ret morsomt, men sikkert ikke seriøst nok til Borgerne i Hørsholm.

Hvis man begynder at opkalde gadenavne, torve og pladser efter nulevende borgere i Kongeriget, så har vi ikke plads nok - men meget apropos; hvorfor ikke en mindeplade for netop afdøde super og venlige menneske købmand Kristen Dalgaard, der med sine initiativer og indsats var til stor gavn for Hørsholm.

Publiceret 24 January 2019 07:00