Per Frost Henriksen er folketingskandidat for Socialdemokratiet i Nordsjælland.

Per Frost Henriksen er folketingskandidat for Socialdemokratiet i Nordsjælland. Pressefoto

DEBAT: Radius skal ikke udenlands

Af Per Frost Henriksen (S), folketingskandidat Nordsjælland:

Da daværende DONG, nu Ørsted, blev solgt til Goldmann Sachs gjorde det ondt langt ind i sjælen på mange af os, og så på en socialdemokratisk vagt. Den beslutning var til at græmmes over.

Derfor stor ros til socialdemokratiets formand Mette Frederiksen for at melde klart ud i den aktuelle sag om salg af Radius, der forsyner 1 million mennesker med el her i det nordøstlige Sjælland.

Jeg er helt på linje med Mette Frederiksen (S), godt S trak stikket i el-salg. Radius skal ikke sælges til udenlandske spekulanter eller kapitalfonde.

Jeg er ikke så optaget af det politiske pingpong, der opstår i kølvandet på, at salget af Radius gik i vasken. Hvem sagde hvad, hvornår. Det er bundlinjen, holdninger og værdier der tæller i sidste ende.

Det er vigtigt, at folketinget holder tungen lige i munden og ikke forfalder til at sælge arvesølvet til højestbydende, men i stedet holder fokus på at sikre grundliggende demokratiske principper og at livsnødvendig forsyning som den Radius leverer skal være under dansk flag.

Den demokratiske fane skal hæves højt. Et elselskab som Radius skal være under demokratisk kontrol i Danmark. Længere er den ikke.

Publiceret 29 January 2019 15:15