Venstre-byrådsmedlemmer i Fredensborg, Lars Søndergaard og Mie Stattau.

Venstre-byrådsmedlemmer i Fredensborg, Lars Søndergaard og Mie Stattau.

DEBAT: Hørsholm skal med i VisitNordsjælland

Af Mie Stattau og Lars Søndergaard (V), medlemmer af Fredensborg byråd og Borgerservice-, arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget:

Den kommunale turismefremmeindsats skal i det nye turismefremmesystem konsolideres i 15-25 tværkommunale destinationsselskaber over de kommende to år, 2019-2020. Denne implementeringsaftale er lavet mellem KL og regeringen på turismeområdet.

Udviklingen med at samle de kommunale indsatser i større og tværgående indsatser har været undervejs i flere år, og derfor er der også allerede gode erfaringer med, hvordan samarbejdet kan organiseres og forankres lokalt.

VisitNordsjælland er en sammenslutning af de fem Nordsjællandske kommuners turismemarkedsføring og turisthåndtering. VisitNordsjælland er ejet af Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune, Helsingør Kommune, Fredensborg Kommune og Hillerød Kommune.

VisitNordsjælland har til opgave at markedsføre Nordsjælland i ind- og udland.

Frederikssund Kommune er på vej til at blive medlem, og Venstre i Fredensborg Kommune ser gerne, at Hørsholm Kommune bliver medlem af VisitNordsjælland, så vi i den Nordsjællandske region kommer til at stå stærkt, og dermed bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i Nordsjælland.

Hørsholm kan også få nytte af væksten og samarbejdet, da kommunens geografiske placering hænger naturligt sammen med VisitNordsjællands branding af Kongernes Nordsjælland og Den Danske Rivera.

Det handler om at binde destinationen Nordsjælland sammen som et område, og samtidig få skabt en synlig markedsføring, der har fokus på de nye krav fra turisterne. Herunder de digitale krav der fordrer en meget stærk digital destination.

Publiceret 07 February 2019 16:06

SENESTE TV