Kommunen ryddede buske og fældede træer ved Hørsholm Lille Skole, som beskyldte kommunen for at fjerne beviser.

Kommunen ryddede buske og fældede træer ved Hørsholm Lille Skole, som beskyldte kommunen for at fjerne beviser. Foto: Morten Timm

DEBAT: Unødig trætte af Retten

Af Jørgen Gad Andresen, Ådalsparkvej 39, Hørsholm:

Slaget om skoven var for Retten i Helsingør i sidste uge. Skolen havde stævnet kommunen.

Jeg overværede en stor del af retssagen den første dag, hvor skolen forsøgte at komme frem med sine anbringender omkring hævd. I min optik, uanset sympati med ungerne, virkede det nærmest som unødigt trætte af Retten, og havde i hvert fald ikke noget med at vinde hævd at gøre, herunder at dokumentere at de mange vidner om hævd ikke genkendte en kommunal embedsmand.

Og sagen stak virkelig af, da en herboende, lokalfolkebåds skipper, gik ind og skød sig. Heldigvis ikke i Retten, men som vidne i begge ben ved at fortælle, at der skam havde været offentlig adgang til den del af skoven altid. Alle luftede hund dér? Man vinder altså ikke hævd på et sted, hvor alle ved, der er offentlig adgang.

Jeg er overbevist om, at folkebådsskipperen gjorde det i en rigtigt god mening, men det virke næppe efter hensigten. Det bliver spændende til april når dommen afsiges.

Publiceret 15 March 2019 06:00