Thorkild Gruelund kritiseres af Erik Jensen for som lokalpolitiker at stille op til posten som formand for Gågadeforeningen.

Thorkild Gruelund kritiseres af Erik Jensen for som lokalpolitiker at stille op til posten som formand for Gågadeforeningen. Arkivfoto: Morten Timm

DEBAT: Gruelund som ny gågadeformand er rablende galt

At Gruelund overhovedet lader sig opstille er en gåde. Han burde da kunne se, at der er et problem deri, skriver Erik Jensen i dette indlæg

Af Erik Jensen, Kelleris Høj 2, Espergærde:

Den konservative politiker og erhvervsdrivende Thorkild Gruelund er valgt som gågadeformand.

Det er helt galt.

Gågadeforeningen har selvfølgelig et problem, når både formand og hele bestyrelsen stopper. Noget er helt galt, når der frameldes så voldsomt i en forening som her.

Det er rablende galt, at en lokalpolitiker bliver formand for en erhvervsforening som gågadeforeningen. Alle kan jo se, at der vil opstå interessekonflikt mellem det at være formand og så samtidig at bestride en kommunal post.

At Gruelund overhovedet lader sig opstille er en gåde. Han burde da kunne se, at der er et problem deri.

For at undgå mistro til hans loyalitet, som politiker, burde han straks trække sig.

Publiceret 15 April 2019 15:00