Preben Carøe spørger:

Preben Carøe: Hvad mener du selv, Jørgen Gad Andresen?

DEBAT: Jørgen Gad Andresen, hvad der er dit ærinde og for hvem?

Af Preben Carøe, Ringvej 24, Hørsholm:

Det er da rart at der er nogen der reagerer, når dem der egentlig burde gøre det forholder sig tavse.

Jeg har forsøgt at dechifrere dit indlæg, så lad mig forsøge at svare. Mig bekendt gætter clairvoyante ikke, så kan du ikke uddybe, hvad det er for nogle kendsgerninger jeg skal skrive? Du ved tilsyneladende hvad kendsgerningerne er, så øs venligst af din viden.

Hvis der ved selvpromovering forstås, at jeg forholder mig kritisk til det siddende styre og deres beslutninger i et fastlåst byråd, så er det fint for mig. Mit politiske ståsted har intet med sagen at gøre. I bund og grund opfatter jeg mig selv som social liberal og mener i øvrigt at den polarisering der er i KB i Hørsholm er direkte skadelig for udviklingen i vores kommune og ikke det borgerne ønsker.

Hvordan du får et navngivet medlem af Venstres byrådsgruppe blandet ind i dette forbliver en gåde. Jeg ved ikke hvor Frihedsstøtten kommer ind i billedet, men hvis det er fordi jeg finder det bekymrende, at der fortsat arbejdes på et projekt, hvor formanden for et udvalg det ene øjeblik tager sig af henvendelsen fra den omdiskuterede projektmager, for kort tid efter at arbejde hos den selvsamme “leverandør” af byggeprojektet, har jeg svært ved at se sammenligningen.

Hvad mener du med “hos en ansøger”? Mht. Frihedsstøtten er jeg glad for, at den ikke står i Hørsholm. I så fald ville den været revet ned for længst, for igennem en ny hastevedtaget lokalplan at skabe plads til en projektmagers hensynsløse projektbyggeri.

Lige en sidste kommentar: Hvorfor går du altid efter manden/kvinden i stedet for bolden. Er det fordi du ikke har styr på fakta - og hvad mener du selv om projektet?

Publiceret 26 April 2019 06:00