Jørgen Gad skriver, at Camilla Kann Fjeldsøe allerede skulle have råbt vagt i gevær dengang Gruelund og eksborgmester Uffe Thorndahl lavede en ejendomshandel i Hovedgaden til 1½ mio. kr. under markedspris.

Jørgen Gad skriver, at Camilla Kann Fjeldsøe allerede skulle have råbt vagt i gevær dengang Gruelund og eksborgmester Uffe Thorndahl lavede en ejendomshandel i Hovedgaden til 1½ mio. kr. under markedspris.

DEBAT:

Nu var bægeret fyldt, Kann Fjeldsøe

Ikke overraskende at Camilla Kann Fjeldseø finder Gruelunds eksklusion dybt uretfærdig, skriver Jørgen Gad Andresen

Af Jørgen Gad Andresen, Ådalsparkvej 39, Hørsholm:

Naturligvis synes Camilla Kann Fjeldsøe, at eksklusionen af Thorkild Gruelund er dybt uretfærdig.

Fru Kann Fjeldsøe sad jo også i Hørsholm kommunalbestyrelse, da Thorkild Gruelund og eksborgmester Uffe Thorndahl lavede deres fælles stunt i 2002-2003: Med en ejendom i Hovedgaden, handlet 1½ mio. kr. under markedsprisen, en auktion lukket før tid tillige med en - bortset fra tinglysningsafgiften på kr. 1.400,- helt gratis, men kostbar, tinglyst vejret?

Og et ultra billigt rækkehus til Uffe Thorndals ekshustru, der har 75 års fødselsdag torsdag 9. maj 2019, som gave fra Thorkild.

Hvis handlemåden dengang, som den gjorde for de konservative i denne uge, også var faldet fru Camilla Kann Fjeldsøe for brystet, så havde fru Kann Fjeldsøe naturligvis allerede dengang råbt vagt i gevær?

Der skulle imidlertid gå mange år, samt mange dråber i det berømte bæger, før bægeret var fyldt nok? Og de konservative som helhed fik nok? Men bedre sent end aldrig?

At så Glen Madsen fra DF, mest kendt for ikke engang at kunne stemme for sine egne forslag, nu tager sin gode ven fra barndommen i forsvar, det virker vist alene patetisk?

Desværre ligesom så meget andet monsør Madsen. Du må have DF-sekretariatet til at skrive noget mere?

Publiceret 03 May 2019 06:00