Korankast i Kokkedal med Rasmus Paludan.

Korankast i Kokkedal med Rasmus Paludan. Foto: Fred Jacobsen

DEBAT:

Kokkedal fester og holder sammen

Tak til Kokkedal for den fredelige afstandtagen til Rasmus Paludan. Dejligt at vi står sammen i Kokkedal, skriver Suzan Daoud

Af Suzan Daoud (S), tidligere byrådsmedlem i Fredensborg, Egedalsvænge 53 3 th., Kokkedal:

Fredag 3. maj var der igen byfest i Kokkedal. Som sædvanligt præsenterede Kokkedals frivillige foreninger et væld af aktiviteter og forestillinger, som underholdt børn og voksne på bølgepladsen i Kokkedal.

'Kokkedal På Vej', lokale foreninger, institutioner, klubber og ildsjæle, var gået sammen om at skabe en masse oplevelser i Kokkedal. Kæmpe tak til alle de frivillige, hjælpere og arrangørerne for deres kæmpeindsats og for en på alle måder vellykket byfest.

Paludan fik lov til at demonstrere i Kokkedal fredag aften, side om side med byfesten.

Demonstrationen forløb fredeligt. Efter en time uden opmærksomhed, blev Paludan klappet ud af Kokkedal. Alle holdt sig på afstand uden nogen form for ophidselse.

Tak til Kokkedal for den fredelige afstandtagen. Dejligt at vi står sammen i Kokkedal. Det kan vi alle være stolte af.

Tidligere byrådsmedlem Suzan Daoud.

Tidligere byrådsmedlem Suzan Daoud.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen åbnede Kokkedal Byfest.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen åbnede Kokkedal Byfest. Foto: Per Frost Henriksen

Publiceret 07 May 2019 14:45