Sjælsmark bør laves til et parat-til-udrejse-center, mener Karin Egede.

Sjælsmark bør laves til et parat-til-udrejse-center, mener Karin Egede. Foto_ Morten Timm

DEBAT: Gør Sjælsmark til et paratcenter

Af Karin Egede, Opnæsgård, Hørsholm:

Lige siden debatten om Sjælsmark som Udrejsecenter opstod, har jeg foreslået og håbet på, at alle I politikere, som har magt, ville etablere en form for UdrejseParatCenter, gående ud på: At evaluere hver enkelt Udrejse-dømt persons kompetencer.

Hvad har personen - før flugt til Danmark - ernæret sig ved i sit hjemland? Hvordan kan vedkommende, efter f.eks. at følge et relevant kursusforløb, blive Parat-til-Hjemkomst? OBS: Absolut alle mennesker, som bliver passivt forsørget, kommer til at stå i stampe - og det gælder også de kvinder, der ikke må lave mad til deres børn!

Alle børn, der ikke får positive oplevelser, kan ikke udvikle sine kompetencer! Alle børn, der oplever svigt og misbrug, får et livsvarigt at på sjælen - tænk blot på de stakkels børn, der vokser op i Palæstina.

Kære politikere: Tænk jer godt om!

PS: Da jeg i december 1962 immigrerede til Australien, var jeg tvunget til at bo i en ualmindelig fæl immigrantlejr med mange forskellige nationaliteter samlet, hvor Sjælsmark til sammenligning er luksus. Hver dag skulle man i fællesskab, på skift, lave mad, gøre rent, vaske tøj, passe børn, holde opsyn (man skulle være tilbage i lejren og stemple ind senest kl. 22:00) indtil man havde fundet sig et job og et sted at bo.

Så jeg, for min part, kom hurtigt videre på livets vej, men der var mange, der havde boet der i årevis, blot fordi de blev relativt passivt forsørget. Tænk også over det.

Publiceret 11 May 2019 09:00