Glen Madsen, byrådsmedlem i Hørsholm for Dansk Folkeparti, skal bare lære noget om partipolitisk arbejde, mener Jørgen Gad Andresen.

Glen Madsen, byrådsmedlem i Hørsholm for Dansk Folkeparti, skal bare lære noget om partipolitisk arbejde, mener Jørgen Gad Andresen. Arkivfoto: Fred Jacobsen

DEBAT:

Rønnebærene er vist sure, Glen Madsen?

Det kaldes såmænd vist bare partipolitisk samarbejde, kære Glen Madsen, men det har aldrig været DFs stærke side?, skriver Jørgen Gad Andresen i et indlæg

Af Jørgen Gad Andresen, Ådalsparkvej 39, Hørsholm:

Kære Glen Madsen, du nævner, at det efter to år endelig er lykkedes K og S at blive enige med dig. Samt hvordan kan det lykkes K og S i to år at være uenig med dig?

Det kaldes såmænd vist bare partipolitisk samarbejde, kære Glen Madsen, men det har aldrig været DFs stærke side?

Jeg husker et kommunalbestyrelsesmøde, hvor du skosede Niels Lundshøj (S) for at være på kant med sin gruppe på Borgen? Den udfordring slipper du i et væsentligt omfang for. Din gruppes størrelse og reduktion, taget i betragtning.

Hvordan kan det tage to år at blive enig med DF spørger du? Godt spørgsmål, men ting tager tid.

Vælgerne kan måske spørge, hvordan kan det tage dig foreløbig fem år og mere end 2.000 plakater (jeg så godt du gemte dem til næste gang) at afklare, at du i vælgernes øjne, er persona non grata på Borgen?

Jo, ting tager tid, svarer du sikkert. Som jeg skrev på Facebook, nu får du formentlig masser af tid og fritid fra DFs sekretariat, men brug den dog fornuftigt, herunder på dine kolleger i kommunalbestyrelsen, fordi jeg er overbevist om, at det ikke er dem, der ikke ville have dig i Folketinget.

Det er alt andet lige vælgerne, Glen?

Publiceret 27 June 2019 07:00