Hørsholmborger Sonja Thorup Pallesen er vokset op på landet og har lige fra barn holdt af naturen. Nu opfordrer hun Hørsholm og andre kommuner til at lade den vilde natur være.

Hørsholmborger Sonja Thorup Pallesen er vokset op på landet og har lige fra barn holdt af naturen. Nu opfordrer hun Hørsholm og andre kommuner til at lade den vilde natur være. Foto: Morten Timm

DEBAT:

Lad os stoppe med at slå den vilde natur ned i Hørsholm

I årevis har vi slået vores naturområder i hele sommerhalvåret til stor skade for vores vilde blomsterflora, sommerfugle og insekter, skriver naturkæmper Sonja Thorup Pallesen i denne kronik

Af
Sonja Thorup Pallesen

Hørsholm

tidligere skolelærer

opvokset på landet og naturelsker

Når foråret nærmer sig, glæder vi os til, at det igen grønnes, det blomstrer derude, insekterne summer og fuglene synger.

Desværre har det de seneste efterhånden mange år skortet på liv i Hørsholm og de omgivende kommuners friarealer: Hegn, rabatter, grøftekanter.

Tidligere kunne man selv en vinterdag på en gåtur frydes over blomstrende hvid okseøje, røllike med flere, men for cirka ti år siden skete en ændring; nye maskiner, ny politik.

Nogle større områder, som for eksempel ved Slotsbakken og langs Ullerødvej blev nu slået således, at man lod det afklippede ligge tilbage. Jeg kunne cykle på arbejde om morgenen og se sommerfuglene flyve over området (midt sommer!). På hjemturen var de væk, området mejet ned.

Denne græsrabat på P M Daells Allé i Hørsholm skal ifølge Sonja Thorup Pallesen slet ikke slås. Lad i stedet den vilde flora få plads.

Denne græsrabat på P M Daells Allé i Hørsholm skal ifølge Sonja Thorup Pallesen slet ikke slås. Lad i stedet den vilde flora få plads. Foto: Morten Timm

Sker det år efter år, vil der løbende være færre vilde blomster - til sidst slet ingen - og til stor skade for vores bier og insektliv. Helt ødelæggende for vores natur.

Græsørkener

Vi har et eksempel her ved Slotsdalen/Mikkelborg Allé, hvor vi midt i firserne flyttede ind til en rigt blomstrende eng. ”Jamen, der er da mælkebøtter,” sagde journalisten til mig. Nej, der er kun græs på grund af ophobning af næringsstoffer fra det afklippede.

Det samme er tilfældet med vejrabatter og grøftekanter. Der slås nu fra midt i april til hen i november hver fjortende dag - overalt. Det afklippede visne ligger tilbage i striber og klatter. Således gror græsset hurtigere (skal slås hyppigere), og levegrundlaget for den vilde flora forsvinder. Den kræver næringsfattig jord.

Der er nu græsørkener. Et eksempel er området her ved Slotsdalen, der tidligere var eng/mose, og der voksede flere steder engkarse, en plante (korsblomstret med fire kronblade) som en bestemt sommerfugl (Aurora) bl.a. er afhængig af.

Der slås nu fra midt i april til hen i november hver fjortende dag - overalt. Det afklippede visne ligger tilbage

Planten er tidligt blomstrende - i april-maj. Auroraen lægger ét æg på hver plante, som larven senere lever af - MEN inden vi når så langt, har maskinen været her, og sommerfuglen flakser nu formålsløst rundt.

Sommerfugle-arten Aurora, der har brug for engkarse til at lægge æg.

Sommerfugle-arten Aurora, der har brug for engkarse til at lægge æg. Foto: AdobeStock

De 'golde' græsområder samt bøgehække og tulipaner skaber ikke noget insektliv, og hvordan klarer insekter, padder, krybdyr, pindsvin, lækat … sig, når mejeren kører?

Der er ingen skjulesteder for de halvstore dyr.

Glæde over genopretning

Det glædede på tekst-tv forleden at se, Rudersdal Kommune var gået i gang med at skrælle næringsrige græstørv af for at genoprette vild natur - som man i øvrigt gjorde for flere år siden i Holland med et godt resultat.

Det kan også blive nødvendigt her efter de mange års klipning - og dog. Sidste år uden regn, vissent græs, hvad gjorde blomsterne?

De sagde: ”NU!” Så du det? Også her i Slotsdalen blomstrede eksempelvis cikorie... Hvad skete, så snart den første byge var faldet?

Rigtigt gættet. Klipperne kom, væk var skærmplante, røllike, gul snerre, cikorie - og mange, mange flere.

Boligforeninger og større virksomheder med store plæner kunne ganske givet også bidrage til genopretning af naturen via mindre intensiv græsklipning, ved at lade nogle områder stå med dejlige vilde blomster.

Vores største nationalpark

I øvrigt skal en grøftekant ikke være grøn – men brun og grøn og med et skiftende væld af blomster hen over forår og sommer.

Naturen, når den er der, giver noget til intellektet og er til glæde og til trøst. Nu kan man godt blive mismodig over tabet af den natur, som jo tilhører os alle sammen.

Søren Ryge Petersen skrev i Politiken onsdag 12. juni: "Vejrabatter og grøftekanter er Danmarks største og mest sete nationalpark".

Det glæder Sonja Thorup Pallesen, at der er flere og flere steder, hvor den vilde natur med blomster får lov at vokse og ikke bliver slået hver 14. dag. Her det langs stien på den vestlige side af Hørsholm Rådhus.

Det glæder Sonja Thorup Pallesen, at der er flere og flere steder, hvor den vilde natur med blomster får lov at vokse og ikke bliver slået hver 14. dag. Her det langs stien på den vestlige side af Hørsholm Rådhus. Foto: Morten Timm

Dog har det været en stor glæde på det seneste at kunne se områder både i Hørsholm og Fredensborg kommuner med friplads til de vilde planter – eksempelvis på Kongevejen nordpå og området øst for Kokkedal Station – dejligt!

Naturskole og høslætlaug

I min landsbyskole lærte vi den vilde flora at kende, dels på ture derud, dels efter indsamling med efterfølgende studie i klassen. (Det kunne ikke ses, at vi havde været der). Det samme gjaldt faunaen fra insekter til pattedyrene.

Jeg tror, det er essentielt, at vores børn også i dag får kendskab til den danske natur for at lære og for at passe på. Feltbiologer må være naturvejledere og vogtere over dels den vilde flora langs veje og stier og dels livet i og omkring vådområderne. (Igen viber og nattergale og igen flere frøer).

Jeg tror, det er essentielt, at vores børn også i dag får kendskab til den danske natur for at lære og for at passe på

Kunne Hørsholm og Fredensborg kommuner gå sammen om at oprette en naturskole, nu hvor Jagt- og skovbrugsmuseet er taget os af hænde, og vi ikke mere har den dygtige naturvejleder, Morten Kjelmann, som mulig vejleder, når børnehaven eller en skoleklasse skal lære om den vilde flora, livet i søen, danske pattedyr osv.?

MEN - sæt klipperne og slåmaskinerne i garage nu, spar benzin og penge. Slå kun ved skilte, vejkryds, nogle steder måske en smal kant - hvis nødvendigt - og lad natur være natur. Når der ikke bliver slået med det afklippede efterladt, bliver højderne moderate.

Opret et høslætlaug til at passe engarealer m.v. Der kan helt sikkert findes frivillige.

Publiceret 01 July 2019 08:05