Skal søen i Slotsparken i Hørsholm ende som en overbevokset og ildelugtende sump, hvor stort set alt fugle- og fiskeliv er afgået ved døden?, spørger Otto Klæbel, der har taget dette foto.

Skal søen i Slotsparken i Hørsholm ende som en overbevokset og ildelugtende sump, hvor stort set alt fugle- og fiskeliv er afgået ved døden?, spørger Otto Klæbel, der har taget dette foto.

DEBAT:

Slotssøens elendige forfatning

En overbevokset og ildelugtende sump fugle- og fiskeliv er dødt. Sådan beskriver Otto Klæbel forholdene i Slotssøen i Hørsholm

Af Otto Klæbel, Gl Hovedgade 22, Hørsholm:

Skal søen i Slotsparken i Hørsholm ende som en overbevokset og ildelugtende sump, hvor stort set alt fugle- og fiskeliv er afgået ved døden?

Jeg har min daglige gang med min hund i Slotsparken. I den forbindelse har jeg over det sidste cirka halvandet års tid kunnet konstatere, at fra en næste oversvømmelse af en del af stien i den sydlige ende, har søen, som omkranser den smukke park, nu i store områder udviklet sig til en stillestående sump af lavtstående vand (ca. 40-50 cm under normal vandstand), hvor stort set alt fugle- og fiskeliv er uddød, men hvor en overflod af åkander, siv og andre vandplanter har udviklet sig, så man kan være i tvivl om det er et vådområde, der er midlertidig oversvømmet.

Kun to par svaner, en enlig fiskehejre og nogle få ænder og blishøns holder stædigt ud. Men det er vel også kun et spørgsmål om, hvornår de fortrækker til bedre områder.

Efterfølgende kan kommunen eller Naturstyrelsen så fjerne de nyligt opsatte infoskilte, der fortæller de besøgende om det (tidligere) så rige fugleliv der var i og omkring søen.

Det er mit, og sikkert mange andre besøgendes håb og ønske, at man tager initiativ til at få genoprettet forholdene i søen og får genskabt det smukke og unikke naturområde, som Slotsparken udgør i Hørsholm Kommune.

Publiceret 08 August 2019 07:00