Jeg har stor sympati for de politikere, der ønsker at gøres noget for de ældre, men det gør man ikke ved at skære på kultur og idræt, mener Stephan Grey, formand for Rungsted Hørsholm Floorball Klub.

Jeg har stor sympati for de politikere, der ønsker at gøres noget for de ældre, men det gør man ikke ved at skære på kultur og idræt, mener Stephan Grey, formand for Rungsted Hørsholm Floorball Klub. Foto: Morten Timm

DEBAT:

Investering eller afvikling

Der skal investeres i kultur og idræt, hvis Hørsholm Kommune skal tiltrække børnefamilier, skriver floorballklub-formand Stephan Grey i dette indlæg

Af Stephan Grey, formand Rungsted Hørsholm Floorball Klub:

Hørsholm Kommune står på den ene side overfor nogle vanskelige budgetforhandling, mens det på den anden side er ret simpel.

Der skal investeres i kultur og idræt, hvis Hørsholm Kommune skal tiltrække børnefamilier. Det er uomtvisteligt, at skoler og idrætsfaciliteter er det, som har størst betydning, når børnefamilier skal bestemme sig for, hvor de vil bosætte sig.

Derfor er jeg meget enig i Nadja Hageskovs bekymringer om at skære på kultur og idrætsområdet kan blive rigtig dyrt.

Jeg har stor sympati for de politikere, der ønsker at gøres noget for de ældre, men det gør man ikke ved at skære på kultur og idræt.

Hvis Hørsholm på langt sigt skal have råd til at give vores ældre en værdig alderdom, så skal vi have øget skattegrundlaget, og det gør vi altså ikke ved at tilbyde børnefamilierne nogle kummerlige idrætsfaciliteter, for så bosætter dig sig udenfor kommunen.

Jovel, der er bygget en ny skøjtehal, men idrætsparken hvor rigtig mange har deres daglige gang er vel næppe set dårligere i hele Nordsjælland. Derudover er der mangel på kapacitet, så vi ikke engang kan tilbyde vores børn og unge nogle rimelige forhold, hvilket på længere sigt også har betydning for sundheden.

Derfor skal investeringerne i idrætsparken fremrykkes - vi har simpelthen ikke råd til andet, hvis Hørsholm Kommune ikke kun skal være en kommune for de ældre for, hvem skal så betale regningen for de stigende ældreomkostninger, når de unge børnefamilier bosætter sig udenfor kommunen?

Publiceret 19 August 2019 17:00