Solhuset er en del af Lions Børnehuse.
Solhuset er en del af Lions Børnehuse.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lions Børnehus: Den glemte bogholder

Ingen kendte til den medarbejder, der sendte udlæg til sigtet områdeleder. Sammenlægning af institutioner førte til stor børneflugt

Lions Børnehuses bogholder var den medarbejder, der sendte udlæg til områdelederen videre til kommunens økonomisystem, Pudsigt nok kendte bestyrelsen for Lions Børnehuse intet til bogholderens eksistens.

Både den nuværende og tidligere formand og det længst siddende bestyrelsesmedlem oplyser i KL's rapport, at de først fik kendskab til, at der var ansat en bogholder, da den aktuelle sag kom frem.

Ifølge rapporten er ansættelsen sket på trods af, at Lions Børnehuse ikke har modtaget tilskud efter dagtilbudslovens § 35 til dækning af administrativ bistand. Bogholderen er en af de fire afskedigede i sagen.

Det kom også som en overraskelse for dem, “at kommunen havde sørget for, at der via kommunens bankforbindelse var blevet udstedt Lions-dankort til områdelederen og fire-fem andre medarbejdere i Lions Børnehuse”, som det er formuleret i rapporten.

Den store børneflugt

Børne- og skoleudvalget besluttede i november 2014 at Gyngehestens og Rønnebærhusets børn og personale skulle samles i Børnehuset, hvor Ådalsparkens Fritidscenter tidligere holdt til.

Udflytningen skulle ske i løbet af 2015, men trak ud og blev først effektueret i oktober 2016.

Det medførte en større børneflugt. Fra december 2015 til maj 2016 faldt belægningen med 41 såkaldte børneenheder fra 106 til 65. Det var især forældre til børn i Gyngehesten og Rønnebærhuset, der trak børnene ud.

På grund af princippet om, at pengene følger børnene, førte det i perioden til, at der var for mange ansatte i forhold til antal børn. Og det førte til en del af det store underskud i Lions Børnehuse.

Publiceret: 22. August 2017 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt