Formanden for Lions Børnehuse, Julie Tofte Johnsen, varsler fyringer i en af organisationens institutioner på grund af børnemangel.
Formanden for Lions Børnehuse, Julie Tofte Johnsen, varsler fyringer i en af organisationens institutioner på grund af børnemangel.
Foto: Privat
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lions Børnehuse: Underskud er mere end fordoblet på et år

To lukkede institutioner har ’kostet’ børn - og betyder fyringer i Børnehuset

Ingen ved endnu, hvor stort at hul den mulige svindelsag i Lions Børnehuse har slået i pengekassen hos det selvejende institutionsområde i Hørsholm. Men det er stort og er bare vokset og vokset i løbet af 2016, så underskuddet nu er mere end dobbelt så stort som for et år siden.

Dyr frokostordning

Lions Børnehuse kom ind 2016 med et minus på 1,8 millioner kroner, men ved begyndelsen af 2017 var det vokset til knap 4,6 millioner kroner: 4,2 millioner kroner på driften og oven i det et underskud på omkring 400.000 kroner på en forældrebetalt frokostordning, hvor der ikke har været styr på økonomien.

Der “har været et konstant underskud, som har vokset sig større år for år”, skriver Julie Tofte Johnsen, formand for bestyrelsen for Lions Børnehuse, torsdag i et brev til forældrene om frokostordningen.

Varsler fyringer

I brevet varsler hun også, at der skal afskediges medarbejdere i Børnehuset, som er et af det selvejende institutionsområdes tre institutioner.

“Vi har i perioden fra oktober til i dag ikke fået det antal børn med over i Børnehuset, så det svarer til antallet af ansatte,” oplyser Julie Tofte Johnsen til Ugebladet.

Allerede i september 2014 besluttede Lions Børnehuse at lukke Gyngehesten - og senere Rønnebærhuset - og flytte børnene til Børnehuset.

Flytning trak ud

Flytningen trak ud, fordi ombygningen af Børnehuset viste sig at blive en langt større og mere besværlig sag end først antaget. Med det resultat, at de første børn først kunne flyttes til den ny institution i oktober sidste år.

I den lange periode har en del forældre valgt andre måder at få passet deres børn på. Og da pengene følger børnene, er der nu for mange ansatte til det antal børn, der er tilbage.

Hørsholm Kommune har valgt at hjælpe Lions Børnehuse med indtil videre to millioner kroner til dækning af tab, som en mulig svindelsag vil medføre. Beløbet bliver senere reguleret, hvis sagen viser sig at omfatte over eller under to millioner kroner. Det afhænger af resultatet af politiets efterforskning.

Derud over er Lions Børnehuse en kriminalitetsforsikring på en million kroner, som kan reducere den regning, der lige nu ligger hos Hørsholms borgere.

Kommunen vil kun hjælpe økonomisk i forhold til tabet, der er opstået gennem den mulige svindelsag. Det øvrige underskud på driften skal Lions Børnehuses bestyrelse selv håndtere.

 

Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side.

Publiceret: 17. Marts 2017 08:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere