Der var medaljer til alle de lokale løbere, efter de havde klaret sig igennem Hamburg Marathon. Pressefoto
Der var medaljer til alle de lokale løbere, efter de havde klaret sig igennem Hamburg Marathon. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lokale løbere indtog Hamburg

33 løbere fra Hørsholm Rungsted Løbeklub tog til Hamburg Marathon

Hele 33 medlemmer af Hørsholm Rungsted Løbeklub havde en løbefest, da de for kort tid siden deltog i Hamburg Marathon.

For at give alle muligheden for at deltage, har arrangørene valgt, at der kan løbes forskellige discipliner: Den klassiske maraton på 42 km., halvmaraton, hvor to løbere deler distancen og endelig en stafet, hvor den samlede distance på 42 km fordeles på fire forskellige distancer; fra 5 km og opefter.

Det hele på samme rute og samme tidspunkt således, at man får muligheden for at løbe sammen med andre fra klubben på trods af, at man løber forskellige distancer.

Hovedparten af løberne fra Hørsholm Rungsted Løbeklub tog toget til og fra Hamburg. Trods hagl og blæst under vejs var det en meget glad og tilfreds gruppe, der søndag aften fejrede sig selv og hinanden.

Hvis du sidder og tænker, at det vil du også gerne prøve, så er du altid velkommen til at møde op ved Fritidshuset i Rungsted på søndage kl. 10 og finde det hold, der lige passer dig og dit niveau.

Publiceret: 08. Maj 2017 10:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere