Torsdag formiddag var to tyve på spil i Paw Sko i gågaden. Foto: Peter Mailand.
Torsdag formiddag var to tyve på spil i Paw Sko i gågaden. Foto: Peter Mailand.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Michael visiterede to tricktyve, der var på spil i Hørsholm

Butiksbestyrer visiterede torsdag formiddag to tricktyve, men kunne ikke forhindre, at de stjal 75-årig kvindes pung

Af Peter Mailand

En 75-årig kvinde fra Kokkedal fik torsdag formiddag stjålet sin pung, da to tyve var på spil i Paw Sko i gågaden. Tyveriet skete mellem klokken 11.35-11.45, hvor bestyrer Michael Kaarde var i butikken.

“Der er en ældre kvinde i butikken for at købe et par sko, og pludselig kommer der to mænd ind. De de to mænd, der kun talte engelsk, havde holdt øje med kvinden på gaden,” siger han og fortsætter:

“Den ene satte sig ved siden af den ældre kvinde, som var ved at prøve sko, mens den bad om hjælp til at finde et par gummistøvler, som stod i den modsatte ende af butikken,” siger Michael Kaarde, der straks fattede mistanke.

Visiterer de to mænd

“Jeg tænkte, at vi skulle holde ekstra øje med de to mænd. Men pludselig siger kvinden, at hendes pung er væk fra hendes taske, som hun havde stillet fra sig. Jeg løber ud af butikken, og om på p-pladsen bag butikken, hvor de to mænd er på vej ind i en bil. Men da jeg råber mændene an, går den ene væk fra bilen,” siger han.

Herefter visiterer han de to mænd, men finder ikke kvindens pung.

Kvinden går efterfølgende i banken for at spærre sine hævekort.

Hos Nordsjællands Politi bekræfter vagtchef Palle Jørgensen, at der har været et tyveri hos Paw Sko i Hørsholm og politiet efterlyser de to gerningsmænd, som kører i en bil med udenlandske nummerplader.

De to mænd beskrives som:

A: 45-50 år, 170-172 cm. høj, brunlig i huden, spinkel af bygning, mørkt hår. Mangler en fortand. Taler engelsk.

B: 50-55 år, 170-175 cm. høj, brunlig i huden, kraftig af bygning. Havde sort, gråt hår. Taler engelsk.

Publiceret: 17. Marts 2017 09:15
Leveret af Hvidovre Avis
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere