Ældreminister Thyra Frank (LA) blev i dag vist rundt på plejecenter Louiselund af blandt andet Thorkild Gruelund (K), borgmester Morten Slotved (K) og LA’s folketingsmedlem og sundhedsordfører May-Britt Kattrup. Foto: Fred Jacobsen
Ældreminister Thyra Frank (LA) blev i dag vist rundt på plejecenter Louiselund af blandt andet Thorkild Gruelund (K), borgmester Morten Slotved (K) og LA’s folketingsmedlem og sundhedsordfører May-Britt Kattrup. Foto: Fred Jacobsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Minister Frank: Vil høre historier om hvor det går godt

Ældreminister besøgte i dag plejecenter Louiselund i Hørsholm

Ældreminister Thyra Frank (LA) var på visit i Hørsholm i dag som led i en rundrejse til landets 98 kommuner. Og hun har en mission med sine besøg.

“Hver kommune er forskellig i sin tilgang til ældre - og jeg får på min tur vist det, kommunerne er stolte af. Det er også det vi skal: Vi skal fortælle historien om, hvor det går godt,” sagde ministeren til Ugebladet efter besøget, der foregik på plejecenter Louiselund i Hørsholm.

Thyra Frank mener godt, hun på den korte tid, sådan et besøg varer, kan få et indtryk af, hvordan en kommune som Hørsholm prioriterer sine ældre.

“Plejecentret her ligger på en smuk grund. Det signalerer en værdi, som Hørsholm har lagt i det. Der er rehabilitering og ikke mindst 38 midlertidige pladser, der gør, at ældre hurtigt kan komme hjem fra sygehuset. Det er en prioritering,” forklarede ældreministeren, der oplyste, at hun hidtil har besøgt 37 af landets kommuner.

Hun forholdt sig også til den debat, Social- og seniorudvalgets formand Thorkild Gruelund (K) har rejst på det seneste, hvor han blandt andet i et brev til ældreministeren har bedt om at få opbakning til at flytte plejehjemsansattes hænder “væk fra computerne og over på mennesker”, som han udtrykker det: Et opgør med registering og rapportskrivning, så der bliver frigjort flere såkaldte varme hænder.

“Jeg har bedt om hjælp til at få urimeligt bureaukrati bragt ned. Det kræver dog, at der kommer konkrete eksempler på bordet,” fastslog Thyra Frank over for Ugebladet og bebudede, at resultatet af en undersøgelse på området vil kunne fremlægges ved udgangen af 2017.

Kommentar? Så er det på Ugebladets Facebook-side.

Publiceret: 09. August 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere