Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Minister vil ikke gribe ind over for Hørsholm

Støjberg mener ikke, flygtninge skal bo prangende, men vil ikke forhindre Hørsholm Kommune i at købe huse i Rungsted

Harpsøes spørgsmål

Her er spørgsmålet, Marlene Harpsøe stillede til ministeren:
Hvilken holdning har borgmesteren til, at Hørsholm Kommune køber dyre villaer for at boligplacere flygtninge, og hvilke signaler mener ministeren at det sender ude i verden, at man kan få en dyr villa at bo i, hvis man blot tager til Danmark?

"Spørger du mig, om flygtninge skal bo prangende, når de kommer til Danmark - og det gør du - så er svaret nej. Det mener jeg ikke. De skal have et tag over hovedet - og når de kan forsørge sig selv, så kan de finde en bedre bolig."

Sådan lød svaret fra integrationsminister Inger Støjberg (V) tidligere på dagen, da hun i Folketingets spørgetid svarede på det nordsjællandske folketingsmedlem Marlene Harpsøes (DF) spørgsmål om, hvad hun mener om, at Hørsholm Kommune overvejer at købe villaer til henholdsvis 2-3 millioner og cirka ni millioner kroner i Rungsted for at skaffe midlertidig bolig til flygtninge og fordele dem jævnt i kommunen.

På Harpsøes opfølgende spørgsmål, om minister Støjberg så har tænkt sig at gøre noget for at forhindre Hørsholm Kommune i reelt at købe villaerne, var svaret klart.

"Nej, det vil jeg ikke. Det er en kommunal opgave og kommunens ansvar. Det vil jeg ikke blande mig i. Men jeg vil gerne understrege, at flygtninge ikke har ret til at bo prangende," sagde Inger Støjberg.

Tilfreds med svaret

Marlene Harpsøe stillede spørgsmålet til ministeren da borgmester Morten Slotved (K) efter et borgermøde tidligere på måneden luftede tanken om at købe villaer i 2960 Rungsted. Og hun er godt tilfreds med svaret.

"Det var et fint svar. Ministeren sagde det, vi mener," siger hun til Ugeladet.

Er langt fra at købe

Slotved har dog efterfølgende i Ugebladet understreget, at kommunen endnu er langt fra at have taget en beslutning i sagen.

“Det eneste, jeg har sagt, er, at vi vil belyse mulighederne både ved køb af villaer til tro-tre millioner kroner og for eksempel ni millioner kroner,” sagde Slotved. som i øvrigt tvivler på, at de flygtninge, der nu bor i Rungsted i henholdsvis det nedlagte plejehjem Hannebjerg og villaen på Kong Georgsvej 5 i Vedbæk, selv opfatter deres midlertidige boliger som luksuriøse.

Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side.

Publiceret: 23. Februar 2017 07:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt