Målet med projekt Sangglad er blandt andet at få udbredt glæden ved sang, sangleg og musik i børnefællesskaber.
Målet med projekt Sangglad er blandt andet at få udbredt glæden ved sang, sangleg og musik i børnefællesskaber.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Musikbørnehave får sang-certificering

Skov- og musikbørnehaven Koglerne i Hørsholm har netop modtaget en officiel certificering som Sangglad daginstitution

Daginstitutionen Skov- og musikbørnehaven Koglerne i Hørsholm kan og vil noget særligt med sang, og nu kan de bogstaveligt talt skilte med det. Som en ud af seks daginstitutioner modtog de fredag 9. juni deres certificering som Sangglad daginstitution.

Forud for certificeringen har personalet i Koglerne gennem næsten et år fulgt et intensivt forløb med vægt på sangglæde, kreativitet og musikalske kompetencer, tilrettelagt af Sangens Hus' projekt Sangglad og sangkraftcentret Roskildesynger.

Koglerne er pionér

Projektet, som er støttet af Nordea-fonden med 16,1 million kroner, vil frem til år 2020 etablere i alt 100 Sangglade daginstitutioner landet over. Her får hele personalegruppen højt kvalificeret sparring om sang og musik og bliver fulgt tæt af musikuddannede sangkonsulenter, som videregiver deres specialviden om sang med børn.

Daginstitutionen Koglerne har spillet en særlig rolle i projektet, idet den som en af de første deltagende daginstitutioner har ageret pionér, og dermed været med til at teste og forme det forløb, som de kommende institutioner i projekt Sangglad kan se frem til at deltage i.

Forud for certificeringen har personalet i Koglerne gennem næsten et år fulgt et intensivt forløb med vægt på sangglæde, kreativitet og musikalske kompetencer, tilrettelagt af Sangens Hus’ projekt Sangglad og sangkraftcentret Roskildesynger.
Forud for certificeringen har personalet i Koglerne gennem næsten et år fulgt et intensivt forløb med vægt på sangglæde, kreativitet og musikalske kompetencer, tilrettelagt af Sangens Hus’ projekt Sangglad og sangkraftcentret Roskildesynger.

Tre år i lære

Daginstitutionen Koglerne deltager i projekt Sangglad i endnu to år, hvor personalegruppen stadig modtager sangfaglig sparring, og derudover selv vil stå for sang-initiativerne i institutionen. Efter tre år i projektet er en Sangglad daginstitution klædt på til selv at videreføre deres egen sangkultur, så børnene også efter projektperioden får en dagligdag, hvor sang og sangglæde er et centralt element.

Fejring i Folehaveskoven

Certificeringen fejres fredag 9. juni kl.13-15 med en sangfest i daginstitutionen. Arrangementet foregår ved vores hytte i Folehaveskoven. Her deltager institutionens børn, forældre og personale. Eftermiddagen byder på sang, leg, taler, spisning og mere sang.

“Vi glæder os til denne dag. Nu bliver vi sangcertificeret efter sangkonsulentforløb og koncentrerede sangaktiviteter gennem det sidste års tid. Og udviklingen fortsætter. Jeg er stolt af, hvad vi kan tilbyde som pionérinstitution, og samtidigt glad for opbakning og tilbagemeldingerne fra forældregruppen. Nu bliver sang i endnu højere grad en del af Skov- og musikbørnehaven Koglernes dna,” siger leder Lars Lindkvist Madsen i en pressemeddeleelse.srj

Projekt Sangglad

Ÿ Sangglad skal klæde 100 børnehaver på til at blive certificerede sangbørnehaver (ligesom der findes certificerede børnehaver for idræt/bevægelse og natur).

Ÿ Sangglad er støttet af Nordea-fonden, som har bidraget med 16,1 ud af i alt 23,3 millioner kr.

Ÿ Sangglad strækker sig over fem år, projektet kører frem til sommeren 2020.

Ÿ I første etape fra august 2016 medvirker syv pionérbørnehaver i at udvikle og teste metoder og materialer, samtidig med at de selv bliver sangbørnehaver. Én af de syv pionérbørnehaver er Skov- og musikbørnehaven Koglerne i Hørsholm

Ÿ Sangglad udvikler også digitalt materiale til inspiration: En app til børn i børnehavealderen og en webside med ressourcer målrettet fagpersoner og forældre.

Ÿ Info om sangglad er tilgængelig på sangenshus.dk/sangglad

Publiceret: 19. Juni 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere