Anders Duus Østergaard, formand for skolebestyrelsen på Usserød Skole, vurderer, at Hørsholms skolers høje niveau nu klinger af. Fotos: Morten Timm
Anders Duus Østergaard, formand for skolebestyrelsen på Usserød Skole, vurderer, at Hørsholms skolers høje niveau nu klinger af. Fotos: Morten Timm
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

"Når en lærer er syg, kommer der en tilfældig studerende som vikar og viser You Tube-videoer"

Skolebestyrelsesfolk fra Hørsholms fire skoler fortalte meget konkret, hvad der skal til for at løfte kommunens skoler

Hvis det var med håbet om trække masser af folk til en debat om fremtidens skole i Hørsholm, så brast det for Venstre i Hørsholm, der lørdag havde arrangeret skolehøring.

Bare et par og tyve personer var mødt op til arrangementet på Rungsted Gymnasium, men fratrukket partiets egne kandidater og oplægsholdere var der kun en håndfuld tilhørere tilbage.

Til gengæld ved Venstre nu alt om, hvor skoen trykker i Hørsholms skoler. For fra første parket fik de ren besked fra repræsentanter fra de fire skolebestyrelser. Og der er noget at tage fat.

Margarita Diaz Syndergård fra Hørsholm Skole (der selv er lærer) sagde, at den største udfordring lige nu er at skabe ro i klasserne. Inklusionen af børn med særlige behov går ud over læringsmiljøet for alle elever. Samtidig mangler lærerne opbakning og ekspertise i børns særlige behov, understregede hun.

Vi får ikke løftet børnene

Anders Duus Østergaard, skolebestyrelsesformand på Usserød Skole, slog fast, at skolerne ikke bare køre på fælgene - de er lagt ned af besparelser.

“Når en lærer er syg, kommer der en tilfældig studerende som vikar og viser You Tube-videoer. Vores SFO er smadret af kortsigtede økonomiske besparelser. Og Hørsholm Kommune har flere inklusionsbørn end gennemsnittet,” sagde Anders Duus Østergaard og understregede, at der mangler visioner og rammer for en god skole.

“Vi har hørt på de politiske floskler om, at vi har de bedste skoler i Danmark, men det klinger af nu. Hørsholm er nu nummer 10 fra bunden, når man ser, hvor mange penge, der bruges pr. elev. Og ud fra de socio-økonomiske parametre får vi slet ikke løftet børnene,” sagde han.

Hans Peter Slente, formand for skolebestyrelsen for Vallerødskolen, gav udtryk for, at der ikke gøres nok for de bedste elever.

Venstres borgmesterkandidat Annette Wiencken fik fra tilhørspladserne at vide, at selv om de socio-økonomiske måleparametre er en kompleks størrelse og ikke bare så enkle, så blev der også sagt, at der ikke er en bedre målestok.
Venstres borgmesterkandidat Annette Wiencken fik fra tilhørspladserne at vide, at selv om de socio-økonomiske måleparametre er en kompleks størrelse og ikke bare så enkle, så blev der også sagt, at der ikke er en bedre målestok.

Flere varme hænder

Med skolereformen er der kommet et pres på fritidslivet, som giver sig udsalg i tomme sportshaller.

“Det kommer samtidig med krav om øget bevægelse i skole ikke bliver opfyldt. Her er samspillet for ringe,” mente han og understregede, at ambitionsniveauet skal hæves.

Via en video sagde skolebestyrelsesformand på Rungsted Skole, Esben Christensen (kunne ikke være tilstede), at skolerne i Hørsholm Kommune har haft al for mange besparelser. Han skød planerne om et kæmpe institution med 150 børn på skolen ned og sagde, at det ikke var klogt. Hele SFO-reguleringen har kostet skolens 800.000 kroner.

Venstres Anne Ehrenrich spurgte 'panelet', hvad de ville prioritere i de aktuelle budgetforhandlinger, som hun og Annette Wiencken sidder midt i.

Svarene kom prompte: Børn med særlige behov. Flere varme hænder og vikarbudgettet.

“På Usserød Skole går vi over vikarbudgettet med 500.000 kroner, som vi så må køre af på indkøb af bøger og materiale,” kom det fra Anders Duus Østergaard.

Ikke mange - udover Venstres egne folk - var mødt op til høring om fremtidens skole i Hørsholm. Foto: Morten Timm
Ikke mange - udover Venstres egne folk - var mødt op til høring om fremtidens skole i Hørsholm. Foto: Morten Timm
Margarita Diaz Syndergård fra Hørsholm Skoles skolebestyrelse sagde, at den største udfordring lige nu er at skabe ro i klasserne. Foto: Morten Timm
Margarita Diaz Syndergård fra Hørsholm Skoles skolebestyrelse sagde, at den største udfordring lige nu er at skabe ro i klasserne. Foto: Morten Timm

Publiceret: 12. September 2017 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt