Home Nivå-Kokkedal laver nu indflvyning til et generationsskifte, hvor Svanen lader ællinger komme til. Fra venstre Kim Svane, Charlotte Torp og Michael Svane fra Home Nivå-Kokkedal.

Home Nivå-Kokkedal laver nu indflvyning til et generationsskifte, hvor Svanen lader ællinger komme til. Fra venstre Kim Svane, Charlotte Torp og Michael Svane fra Home Nivå-Kokkedal.

Glidende generationsskifte hos ejendomsmægler

Kim Svane, Home Nivå-Kokkedal, overlader roret til søn og mangeårig medarbejder

Det gælder om at lade de unge komme til i tide – gerne før de forlader reden.

Det er tanken bag det generationsskifte, der nu er gennemført hos Home Nivå-Kokkedal, hvor Kim Svane har givet stafetten videre til ejendomsmæglerne Michael Svane og Charlotte Torp.

Svanen selv, Kim Svane, fortsætter dog som ejendomsmægler i butikken og kan se tilbage på 30 år som ejendomsmægler.

Gelinde skifte

”Vi kalder det et gelinde, glidende generationsskifte, hvor de unge overtager mere og mere, mens 'den gamle' fortsætter,” forklarer Kim Svane´i en pressemeddelelse.

Ung og ung: Charlotte Torp har været hos Kim Svane i Home i 19 år, mens Michael Svane har været medhjælpende søn i butikken i en række år og ansat som ejendomsmægler i lidt over fem.

Generationsskiftet bliver markeret med en reception i butikken i løbet af maj for kunder, samarbejdspartnere og venner af huset.

Publiceret 04 April 2019 15:00