Fra juni 2017 vil publikum kunne gå på opdagelse i den første udstilling om jagt og skov på Det Grønne Museum i Auning på Djursland. PR-foto
Fra juni 2017 vil publikum kunne gå på opdagelse i den første udstilling om jagt og skov på Det Grønne Museum i Auning på Djursland. PR-foto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny start med nyt navn - men ikke i Hørsholm

Det fusionerede Jagt- og Skovbrugsmuseum nu officielt en del af Det Grønne Museum

'Det Grønne Museum' er det nye navn på Jagt- og Skovbrugsmuseet, efter det er blevet fusioneret med Dansk Landsbrugsmuseum på Gl. Estrup ved Auning på Djursland.

Det nye nationale museum, der åbner 1. februar, kommer til at formidle viden og historier om jagt, skov, landbrug og madkultur. Og det glæder museumsdirektør Peter Bavnshøj.

”Vi tager det bedste fra de to museer, og publikum kan glæde sig til et levende museum, hvor vi løbende vil videreudvikle vores udstillinger,” siger han i en pressemeddelelse.

I løbet af 2017 og 2018 vil genstande fra Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm blive flyttet til Auning, hvor de fremover kommer til at indgå i museets faste udstillinger.

Udstilling om jagt og skov

Fra juni vil publikum kunne gå på opdagelse i den første udstilling om jagt og skov.

”Vi vil endnu ikke løfte hele sløret for, hvad udstillingen kommer til at indeholde, men vi glæder os rigtig meget. Og vi ser frem til at byde de mange natur- og jagtinteresserede velkomne,” siger Peter Bavnshøj.

/pm

Publiceret: 30. Januar 2017 10:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere