Her på grunden mellem det gamle domhus og den nye sognegård har advokatfirmaet Mortang Advokater planer om at opføre en treetagers bebyggelse (det sorte hus mellem træerne) med seks lejligheder og tagterrasse. Som ved Hørsholm Sognegård er det Henning Larsen Architects, der står bag.
Her på grunden mellem det gamle domhus og den nye sognegård har advokatfirmaet Mortang Advokater planer om at opføre en treetagers bebyggelse (det sorte hus mellem træerne) med seks lejligheder og tagterrasse. Som ved Hørsholm Sognegård er det Henning Larsen Architects, der står bag.

Nye boliger og en bypark ved Ridebanen

Det lokale advokatfirma Mortang Advokater vil opføre boliger og anlægge bypark ved siden af den historiske plads

 Udskriv    Kommentér   Del

Få udsigt til Ridebanen og til en nyanlagt bypark bag Sognegården. Det kan beboerne i en kommende treetagers ejendom se frem til, hvis kommunalbestyrelsen i Hørsholm vedtager forslag til ny lokalplan (nr. 146) øst for Ridebanen mellem det gamle domhus, Hørsholm Sognegård og Rungstedvej.

Det er Hørsholmfirmaet Mortang Advokater, der står bag planerne om en nyopført ejendom med seks lejligheder samt projekteringen af et bypark-anlæg. Indehaver Tom Mortang købte for nogle år siden det gamle domhus og rykkede sin advokatvirksomhed ind i de historiske bygninger.

Et kvarterløft

"Jeg har længe godt kunne tænke mig at kultivere udenomsarealerne her ved domhuset samt lave en revitalisering af hele det grønne område mellem Ridebanen, Barakstien og Rungstedvej. Et slags kvarterløft, hvor en bypark passer godt ind," oplyser advokat Tom Mortang.

Efter planen bliver de seks lejligheder hver på 100 m²og med en stor fælles tagterasse. Ifølge Tom Mortang er de tiltænkt som ejerlejligheder.

Det lokale advokatfirma har fået Henning Larsen Architects, der også stod bag Sognegården, til at tegne ejendommen, der får placering på advokatfirmaets grund. På samme areal lå der tidligere et hus, som blev revet ned i 1984.

Førende landskabsarkitekter fra firmaet SLA har tegnet udkast til byparken, som får et omfang på ca. 4.000 m² og folder sig ud på både Hørsholm Kommune, Sognegården og advokatfirmaets arealer. Eventuelt en park med skulpturer, anfører Tom Mortang.

"Ved siden af den åbne Ridebane mener jeg, at det vil skabe harmoni med et rekreativt område som en bypark, der forhåbentlig kan være med til at skabe mere liv i weekenderne. Lige nu ligger det lidt dødt hen," tilføjer han.

Både finansiering og driftomkostninger ved byparken er endnu ikke fastlagt, men Tom Mortang forestiller sig, at byparken delvis kan anlægges med fondsstøtte.

Den stiplede røde streg indrammer det 8.830 m² store areal øst for Ridebanen, som forslaget til Lokalplan 146 omhandler. Foto: Hørsholm Kommune
Den stiplede røde streg indrammer det 8.830 m² store areal øst for Ridebanen, som forslaget til Lokalplan 146 omhandler. Foto: Hørsholm Kommune

DF-modstand

På mandag behandles lokalplanforslaget i kommunalbestyrelsen, som efter al sandsynlig sender planen i offentlig høring i otte uger med start fra 29. juli og frem til den 23. september 2013.

Foreløbig er det kun Dansk Folkeparti, der har stemt imod Lokalplanforslag 146.

I et indlæg til Ugebladet kalder DF-formand Jens Sennefelder det for spekulationsbyggeri og mener, at bebyggelsen vil være ødelæggende for den gamle Ridebane.

Publiceret: 20. Juni 2013 09:30
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Ugebladet