Humøret er bestemt ikke forsvundet, selv om Dusan Bosko er ærgerlig over, at han på grund af problemer med bentøjet, måtte stoppe med helseklinikken Bodycheck 10 år før planlagt.
Foto: Elisabeth Olesen

Humøret er bestemt ikke forsvundet, selv om Dusan Bosko er ærgerlig over, at han på grund af problemer med bentøjet, måtte stoppe med helseklinikken Bodycheck 10 år før planlagt. Foto: Elisabeth Olesen

Dusan fylder 60, "for fand"

INTERVIEW: Den tidligere ishockeytræner og indehaver af helseklinikken Bodycheck, Dusan Bosko, runder et skarpt hjørne og er netop gået på førtidspension - ved skæbnens ironi på grund af problemer med helbredet

Af
Af Berit Wittrock

 

Et kendt ansigt i Hørsholms bybillede gennem mere end 30 år, Dusan Bosko, fylder mandag den 16. oktober 60 år. Den sympatiske ishockeypersonlighed er født og opvokset i den slovakiske del af det daværende Tjekkoslovakiet, hvor han i ungdomsårene læste idræt og anatomi på universitetet, og entusiatisk dyrkede ishockeyspillet i en kombination af talent og flid. Da det trak op til en Sovjetisk besættelse af hjemlandet, besluttede Dusan og fire kammerater sig i al hemmelighed for at søge friheden i et ikke-kommunistisk land. Under påskud af at være et musikensemble, fik kvintetten lov at tage på en ungdomsrejse, og rejste den lidt ulogiske vej ind i "fjendeland", hvor turen gik via Moskva og Leningrad videre til Helsinki. "Én i gruppen kunne vitterlig spille basguitar og jeg kunne klimpre lidt på den, men ellers var vi officielt sangere, og blev "tvunget" til at optræde for de andre unge," griner Dusan om turen, der dog bød på mere ubehagelige oplevelser med soldater fra den sovjetiske hær. "Vi havde købt en del spiritusflasker og vin for billige rubler undervejs, som vi solgte, hvor det var muligt. Flere gange var vi ved at blive afsløret, men var lykkeligvis meget heldige, for vi skulle bruge den store fortjeneste til at betale billetterne fra Helsinki til Stockholm. Da vi kom til færgeterminalen i Helsinki sad nerverne helt uden på tøjet. Ventetiden føltes lang, og når der svingede mørke taxa'er ind, var vi helt overbeviste om, at det var politi eller militær, der var efter os, så vi slappede først af på det dybe vand ude i skærgården," erindrer Dusan.

Svensker in spe

Vel ankommet til Stockholm meldte gruppen sig hos politiet for at søge om opholdstilladelse, men de blev modtaget med skepsis – er det monstro "hemmlige øst-agenter" – og blev først efter to døgns afhøringer sluset ud i det svenske samfund. "Det var rigtig fint at komme til Sverige," fortæller Dusan. "Vi blev installeret på hotel, fik lommepenge og tilbud om uddannelse. De andre ville gerne hurtigt tjene penge og fik erhvervsarbejde på fabrik. Selv fortsatte jeg universitetsstudierne, fik job som gymnasielærer på en idrætsskole og tog efterhånden alle de uddannelser, det var muligt i ishockeyverdenen." Sit første job som professionel træner fik Dusan som 23-årig, da han blev træner på Gotland. Holdets daværende anfører, der i dag er topchef i svensk ishockey og internationalt respekteret, er meget karakterisk for Dusan, en af de mange "kompisar" på livets vej, som han har bevaret kontakten med gennem årene. Også forbindelsen til "orkestermedlemmerne" er intakt. Ét af dem bukkede efter kort tid under for hjemvéen, én er død og én er i dag hjemme i Slovakiet udsendt for et svensk firma. "Der var stort pres fra familierne hjemme om at vende snuden hjemad - det første brev, jeg hentede poste restante på Stockholms posthus, var fra min mor, der kort og godt skrev "Kom hjem, NU", smiler Dusan. Hjemlandet genså han dog første gang i 1984, da han med svensk pas besøgte Bratislava. "Iført T-shirt med de olympiske ringe og påskriften Los Angeles blev jeg nægtet adgang til en natklub, men ellers har jeg ikke senere haft problemer med at færdes nogen steder," fortæller "afhopperen" Dusan.

Scorede kaptajnens søster

Efter syv år som træner i forskellige svenske klubber blev Dusan kontaktet af Rungsted Ishockeyklub, der søgte en træner med en særlig engageret og seriøs tilgang til gerningen. "Rungsteds daværende formand, og tidligere mangeårige spiller, Freddie Nielsen, hentede mig i lufthavnen, og vi kørte direkte til kontraktforhandlinger… på Rungsted Kro.. - for fand' – det siger alt om den forskel i svensk og dansk sportsmentalitet, der var dengang," smiler Dusan, og bliver straks blød overfor næste oplevelse i Hørsholm. "Jeg blev senere kørt ud til et hus i byen, hvor Rungsteds anfører, Per Holten Møller, arbejdede som tømrer og fik en invitation til middag i hjemmet på Vesterled i Hørsholm. Per's far, Otto Holten Møller – tidligere stjerne hos Rungsted og på landsholdet - var på det tidspunkt holdleder for Rungsted, og middagen var hyggelig men med alt for meget snak på dansk, som jeg havde svært ved at følge med i. Søde Birgitte, som jeg først troede var Per's kæreste, mestrede det svenske sprog og vi havde det rigtig hyggeligt. Heldigvis gik det op for mig, at Gitte var Per's søster, og da Freddie kørte mig tilbage til lufthavnen og spurgte om det kunne blive til en kontrakt, fastholdt jeg, at den økonomisk ikke skulle være dårligere end i Sverige og at holdkaptajnens søster skulle indgå i dealen!", ler Dusan. Om end det ikke var på den sportslige kontrakt, så blev det Gitte og Dusan, og familien Holten Bosko blev senere udvidet med sønnen Viktor, der nu er 16 år og går i 1. g på Virum Gymnasium.

Ishockeytræner i Danmark

"I 1976, da jeg løb rundt på vejene i Hørsholm i min orange Bauer-træningsdragt, var jeg et særsyn. Nu løber alle - mens jeg ikke kan løbe mere," sukker Dusan, som har gennemgået flere operationer i benene og sidste år fik en ny hofte. Dusan startede ved sommertræningen i maj 1976 som chef i Rungsted, hvor han snart blev en populær skikkelse her i lokalområdet. I modsætning til mange af nutidens udenlandske koryfæer, der ikke bor i byen, har han været særdeles synlig i bybilledet og altid venlig og klar til at tale med alle ishockeyinteresserede med lyst til at kommentere det lokale hockeyholds aktuelle muligheder og resultater. Han vandt hurtigt respekt som en af landets bedste taktiske og teknisk begavede trænere og formåede i sine tre år i Rungsted at skabe fine resultater. Efter Rungsted gik turen til Københavns Skøjteløber Forening (KSF), Nybro Vikings i Sverige og tilbage i Danmark hos Frederikshavn, hvor han som træner havde den glæde at holdet, der traditionelt havde været "elevatorhold", kom i playoff og for første gang blev oppe i den bedste række. Efter et år tilbage hos KSF var der igen bud efter ham fra Frederikshavn. "Luften i både omklædningsrum og spillerbus var tyk af røg og ølkasserne fyldte en del. Mit krav for at tegne en ny kontrakt, var en mere seriøs indstilling til sporten, men det krav turde lederne ikke stille til spillerne," siger Dusan, der dog senere på sæsonen blev hentet over bæltet for at stå i spidsen for holdet den sidste måned af turneringen. Trods fremgang og sejre betød et enkelt point dog at Frederikshavn måtte rykke ned, men coach'en lovede at komme tilbage til rødspættebyen, hvis holdet rykkede op igen og ledelsen ønskede ham ved roret. Det skete så fire år senere, hvor træner Bosko blandt andet var med til at sikre en historisk bronzemedalje til Frederikshavn.

Tilbage i Rungsted

Rungsted havde i 1984 igen bud efter den kompetente træner, der krævede et kollektiv, hvor kammeratskabet blev højt prioriteret, men vejene skiltes kort før sæsonen var slut på grund af internt klubfnidder. Som træner i sportverdenen lever man ofte et turbulent liv, men som Dusan siger "den der lever i blæst, bli'r ikke støvet". Trænerkarrieren fortsatte derefter i Rødovre og senere i Sverige, fem timers kørsel nord for Helsingborg. Da Gitte efter et års utallige rejsetimer havde ønske om et mere "stabiliseret forhold" var det tid til at tænke i alternative baner. Hjemme i Rungsted fik Dusan, med udgangspunkt i sin universitetsuddannelse i anatomi, idéen til at åbne helseklinikken Bodycheck på 1. sal i Hørsholm Midtpunkt. Han uddannede sig til massør, akupunktør og zoneterapeut og gennem 15 år har mange haft glæde af hans store faglige viden. De seneste tre år har han også været fast tilknyttet Rungsted Ishockey Klub og flagskibet "Nordsjælland Cobras", med fleksibel åbningstid på klinikken, så klubbens spillere kunne få behandling så hurtigt som muligt, når skaden var sket. Problemerne med bentøjet har desværre sat en stopper for planen om at drive klinikken frem til 70 års alderen og det er beklageligvis også fortid med det aktive liv med løb, cykling og tennis. Humøret er bestemt ikke forsvundet og "det var et cirkus, for fand", er Dusan's ivrige kommentar til mange af de oplevelser, der har præget hans liv. Og mon ikke det bli'r dét, når den populære fødselar på den runde dag inviterer til åbent hus hjemme på Bukkeballevej 26 i Rungsted fra kl. 13 til 17.

Publiceret 11 October 2006 00:00