Jægeren er byttet i historiens brogede billedbog

Om Jette Baagøe, Jagt- og Skovbrugsmuseet, kunne have snakket med en stenaldermand er nok tvivlsomt – men jagtens, dyrenes og menneskenes historie, den formår hun at kalde vildt og voldsomt til live

Af
Af René Melnik og Susie Melnik (foto)

 

INTERVIEW: Gennem årtusinder har jægere 'bekendt' sig til deres gudinde, Artemis. Den skønne græske gudinde var også kyskhedens gudinde. Så kysk var hun, at da jægeren Actæon belurede hende og hendes nymfer i badet, straffede Artemis ham på stedet ved at skabe ham om til en hjort, og lade hans egne hunde sønderrive ham.Helt så grum er Jette Baagøe ikke, da vi møder hende i Jagt- og Skovbrugsmuseets Café Sneppen. Til gengæld kan øjnene lyne og stemmen blive en intens hvisken, når Jette Baagøe fortæller om stenalderjægere, royale kronhjorte, Kongernes Nordsjælland - om mennesker og dyrs evige kamp for overlevelse, men ikke mindst om samspillet mellem menneske og natur og fremtiden for vores landskaber, dyr og natur."Jagten og dens historie er i sagens natur central for os her på museet. Men det er også vores forpligtigelse at formidle og fortælle alle de historier der udgør den kulturhistorie, der danner rammen om såvel jagtens som skovenes og landskabernes historie. Myter, overtro, religiøse ritualer er fantastisk vigtige og spændende 'sidehistorier' her. Vi får om ikke så lang tid nogle skeletter af elge hertil fra Sydsjællands Museum. 12.000 år gamle - fra jægerstenalderen, hvor man når elgen var nedlagt og kødet spist, brugte nogle knogler, gevir mv. - til redskaber. Men datidens jægere borede af rituelle, religiøse årsager vi ikke kender, altid et hul i skulderbladet på elgen, og sammen med de andre knogler, man ikke kunne bruge, blev det så ofret til guderne. 12.000 år senere - helt op i 1900-tallet -borede Samerne på Nordkalotten stadig huller i elgenes skulderblade - blot med den forskel, at de ikke anede hvorfor de gjorde det. Det gamle hedenske ritual levede stadig så mange tusinder af år senere," forklarer Jette Baagøe.

 

Formidling kodeord Den formidling Jette Baagøe omtaler, er da også i stadig forvandling. Godt nok er der på Jagt- og Skovbrugsmuseet både 'gammeldags' naftalin-duftende glasmontrer og udstoppede ting og sager, men der er også skoletjeneste, familiesøndage, værkstedsdage og - seneste skud på formidlingsstammen - en biograf. Den er første trin på vejen mod en total nyopstilling af museets udstillinger om jagten. Jette Baagøe synes, at museet har en særlig forpligtelse til at fortælle om naturen, fordi det ligger så tæt på storbyen, hvor naturen er fremmed for mange."Det her er du altså nødt til at høre. En kollega til vores - i øvrigt fantastisk dygtige naturvejleder - var ude i skoven med en flok børn. Et barn kommer hen til ham med en lille bille i hånden. "Hvor stor er den i virkeligheden!", spørger barnet. Er det ikke uhyggeligt? Det må være påvirkningen fra TV, her har vi virkelig en opgave." lyder det med en hjertelig latter fra Jette Baagøe. Formidling har Jette Baagø altid brændt for, men spørgsmålet om det ikke er lidt usædvanligt at være kvindelig ekspert og formidler på et historisk mandsdomineret område som jagt, det spørgsmål besvarer hun med endnu en historie - og sin smittende latter."Jeg kom her til i 1984 fra et job på Botanisk Museum. En af de første dage på jobbet fik jeg smækket en skrivebordsskuffe på mit kontor i lås, og måtte have en låsesmed til at komme og få den lukket op. Låsesmeden klarede det på et øjeblik, men han blev ligesom ved med at kredse omkring lidt ubeslutsomt. Så kom det også ud mellem sidebenene: Og hvad gjorde du så for at få den stilling? Er din mand er jæger eller hvad? Jeg kan da også føje til, at jeg - helt bevidst - har undladt at tage et jagttegn - som formidler vil jeg stå neutralt, så ingen kan komme og påstå jeg promoverer min egen lille Hassan," fastslår Jette Baagøe, men i øvrigt har vi naturligvis den jagtlige ekspertise i huset - blandt andet er vores naturvejleder Morten Kjelmann jæger". For eller imod jagt - hver lejr har sin holdning og sine argumenter for og imod, og Jette Baagøe må nok være den kvinde i Danmark, der kender diskussionerne om det evigaktuelle emne allerbedst.

Om Jette Baagøe

* Alder: 60 år * Bopæl: Lyngby * Født og opvokset: Ringsted * Karriere: Lic.scient. i botanik 1976, ansat på bl.a. Botanisk Museum indtil 1984, leder af Jagt- og Skovbrugsmuseet siden da. Medlem af bl.a. Skovrådet. * Privat: Gift med Ib Welling, parret har tre børn

Publiceret 04 August 2007 00:00

SENESTE TV