Fra venstre Bernd Julius, Bernd Fuhrmann og Ole Holde ved de nye skilte.

Fra venstre Bernd Julius, Bernd Fuhrmann og Ole Holde ved de nye skilte.

Grænseløst partnerskab

Fredensborg Kommunes nye byvåben er nu kommet på plads i kommunens tyske venskabsby Bad Berleburg

Af
Af Reé Melnik

Den tyske venskabsby ønskede efter Fredensborg Kommune var en realitet, at få de nye skilte med det rigtige byvåben sat op, idet Bad Berleburg i august fejrer sit 750 års byjubilæum.

Siden forhenværende Fredensborg-Humlebæk Kommune i 1975 indgik venskabsbyaftale med Stadt Bad Berleburg, har den tyske kommune i Nordrhein-Westfalen nemlig skiltet med 'partnerskabet' med Fredensborg. Stadt Bad Berleburg havde tidligere på året en dialog med Fredensborg Kommune om at få udskiftet skiltene, som bar Fredensborg-Humlebæks 'gamle' byvåben.

Berleburg-Klubben i Fredensborg har siden 1968 haft samarbejde med prinsesse Benediktes hjemby. Samarbejdet er til dels sket i samarbejde med den tyske søsterforening Fredensborg-Ring, og det var netop dette samarbejde der syv år senere førte til det kommunale samarbejde. Formanden for Berleburg-Klubben,Ole Holde, er netop vendt hjem fra et besøg i Bad Berleburg. I den forbindelse kunne Bad Berleburgs borgmester, Bernd Fuhrmann, og chefen for kommunens centralforvaltning, Bernd Julius, glæde sig over, at kunne præsentere de nye skilte for Ole Holde. Skiltene er nu opsat ved byens seks indfaldsveje.
"Borgmester Bernd Fuhrmann var utrolig glad for at byvåbensagen havde fået en lykkelig udgang, og at alle byens gæster nu kan se at man er venskabsby - Partnerstadt - med Fredensborg," siger Ole Holde. Fra venstre Bernd Julius, Bernd Fuhrmann og Ole Holde ved de nye skilte.

Publiceret 09 July 2008 03:00