Cobras-direktør Frank Kyhl Johansen vil i dag informere sponsorer om den alvorlige økonomiske situation for klubben.

Cobras-direktør Frank Kyhl Johansen vil i dag informere sponsorer om den alvorlige økonomiske situation for klubben.

Cobras-sponsorer indkaldt til møde

Nordsjællands Cobras balancerer på kanten af konkurs og står akut og mangler 1,5 millioner kroner, hvis spillerne skal have udbetalt løn den 1. februar. I dag vil klubledelsen i Cobras informerer sponsorer om den kritiske situation, som kan betyde, at holdet ikke længere kan fortsætte i isligaen.
"Tilbage i november havde vi en lille krise, som blev løst og det så ud til at vi kunne komme igennem sæsonen. Desværre har vi siden november haft debitorer og fordringer for 1 million kroner stigende til ca. 1,5 mio. kr. i dag. Kommer de penge ikke ind og tilgår der ikke yderligere finansieringstilskud, kan Cobras ikke fortsætte i ligaen," skriver Cobras i mødeinvitationen til sponsorerne.

Cobras-ledelsen sender samtidig en opfordring om at stå sammen i en i forvejen svær tid, så man i fællesskab kan være med til at sikre eliteholdets eksistens i ligaen både nu og fremover.
"Derfor er det også bydende nødvendigt, at I overvejer og gennemfører et ekstraordinært bidrag på jeres sponsorat eller medlemskab," lyder det fra Nordsjælland Cobras.

null

Publiceret 30 January 2009 09:00