For to millioner kroner har Cobras ønsket at sælge den skøjtehallens nye lounge til Hørsholm Kommune. Lounge har plads til 129 personer. Arkivfoto

For to millioner kroner har Cobras ønsket at sælge den skøjtehallens nye lounge til Hørsholm Kommune. Lounge har plads til 129 personer. Arkivfoto

Cobras vil sælge lounge - Hørsholm Kommune takker nej

Juridisk er det ikke lovligt for Hørsholm Kommune at overtage loungen og dermed tilføre den nødstedte klub afgørende kapital. Politisk er der enighed om at afsøge alle andre muligheder for at hjælpe

Af
Morten Timm

Morten Timm

Der bliver ingen økonomisk håndsrækning fra Hørsholm Kommune til Nordsjællands Cobras, der lige nu er i betalingsstandsning.
I et akut forsøg på at skaffe kapital og sikre overlevelse har Nordsjællands Cobras tilbudt Hørsholm Kommune at købe den nye lounge i Hørsholm Skøjtehal for to millioner kroner.
Men på dagens møde i Kultur- og Fritidsudvalget har man pænt måttet takke nej tak - på trods af politikerne over bred kam gerne vil hjælpe Cobras med at klare krisen.

Et hastigt udarbejdet juridisk dokument har slået fast, at det ikke vil være lovligt for Hørsholm Kommune at købe loungen, da man i praksis ikke kan købe noget, man allerede ejer. Kommunen ejer allerede Hørsholm Skøjtehal, og selv om Cobras af egen lomme har bekostet etableringen af loungen, så har de juridisk kun råderet over den, mens kommunen står som ejer.

"Vi bliver af juridiske grunde nødt til at afslå Cobras' tilbud, men alle udvalgsmedlemmer er enige om at hjælpe klubben i denne afgørende fase med en rekonstruktion. Det er meget vigtigt for Hørsholm Kommune at fastholde ishockey på eliteplan, og Cobras er et godt brand," understreger Isabella Meyer (K), formand for Kultur- og fritidsudvalget.

Opgave til administrationen

På baggrund af den svære situation for Nordsjællands Cobras har et enigt udvalg nu bedt kommunens administration i en fart at undersøge, hvilke andre muligheder Hørsholm Kommune har for at hjælpe den nødstede klub.

"Vi vil blandt andet kontakte andre kommuner med eliteishockey og høre, hvad de gør for at støtte den lokale ishockey. Vi håber af den vej at kunne finde nye muligheder for økonomisk støtte," siger Isabella Meyer til ugebladet.dk

null

Publiceret 25 March 2009 17:30