Et større møbel, der skal igennem en stor restaurering, men så virker den også 150 år endnu.

Et større møbel, der skal igennem en stor restaurering, men så virker den også 150 år endnu.

Laura lader træet forme møblerne

Den kvindelige møbelsnedker Laura Bergsøe lader træet forme møblerne i de ting hun selv designer og så restaurerer hun gamle møbler med sans for detaljen

Af
Tekst og foto: Mads Hussing

Der bliver kælet for alle detaljerne i Laura Bergsøes værksted på Holmager, hvor både ældre møbler bliver restaureret, men også helt nye møbler bliver designet.
Laura Bergsøe har ikke taget den snorlige vej til at blive møbelsnedker, da hun gik ud af 10. klasse for at blive 'oversavet dame' i Cirkus Dannebrog. Efter syv måneder der, så tog hus til Østrig og Italien og lavede shows og TV, inden Laura Bergsøe kom til Danmark og arbejdede med film i otte år.
Derefter stod den på møbelsnedkeri i nogle år, inden Laura Bergøse uddannede sig til Falckredder og røgdykker og var der i fem år, samtidig med at hun byggede et værksted op. Siden dengang har hun været fuldtids møbelsnedker.

Der er masser af forskelligt værktøj i Laura Bergsøes værksted.

Der er masser af forskelligt værktøj i Laura Bergsøes værksted.

I sommeren 1995 købte Laura Bergsøe et sommerhus på Holmager, og satte et helt nyt sommerhus på grunden. Inden for fem år kom der både mand og børn til, og da husene fik helårsstatus, så valgte familien at rive sommerhuset ned, og Laura designede et helt nyt hus.
"Nu kendte jeg jo lyset, og omgivelserne, så jeg vidste lige hvordan det skulle se ud," siger Laura Bergsøe, der blandt andet restaurerer møbler i direktions- og bestyrelseslokaler i mange store danske virksomheder. De møbler bliver gerne set igennem en gang om året, hvor eventuelle skader bliver repareret, og ellers bliver de shinet op, så de ser flotte ud igen.

Der er sans for detaljen, når Laura Bergsøe ordner ældre møbler.

Der er sans for detaljen, når Laura Bergsøe ordner ældre møbler.

Der er også mange private kunder, der har et flot gammelt møbel, som de gerne vil have til at virke fuldstændig.
"Jeg er jo heldig at bo i et område, hvor folk gerne vil passe på deres ting. Jeg elsker at reparere møbler med en historie, og de møbler jeg arbejder på, kan en møbelsnedker jo have brugt massevis af timer på at lave, og det er måske 150 år gammelt. Når jeg har arbejdet på det i 20 timer, så virker det 150 år endnu," siger Laura Bergsøe, der fortæller at hun altid har haft en passion for træ.

Nogle møbler er gennem en fuld restaurering, blandt andet denne stol, der står i spænd.

Nogle møbler er gennem en fuld restaurering, blandt andet denne stol, der står i spænd.

"Jeg har mange kontakter, og når en storm vælter noget træ eller nogle skovarbejdere fælder nogle specielle træer eller tømmerhandlen køber noget specielt hjem, så ringer de allesammen til mig. Det nyeste er, at jeg har købt en masse europæisk valnøddetræ. Så der vil komme en masse ting af europæisk valnød i den kommende tid," siger Laura Bergsøe, der fortæller at hun lader træet forme møblerne.
"Jeg prøver at se træets historie, og der er måske en grund til at træet er bøjet. Det arbejder jeg så udfra, og har blandt andet lavet buede hylder, hvor jeg ikke har rettet træet ud, men ladet den beholde sin naturlige form," siger Laura Bergsøe, der glæder sig over at børnene har fået samme interesse.
"Den ene kan komme hjem fra børnehave med et stykke bark, og være helt fascineret. Og pædagogerne har sagt, at han bare ville have det stykke bark med hjem," siger Laura, ikke uden en god portion moderstolthed.
Laura Bergsøe tager sig stadig tid til at tage på kurser, eksempelvis på Amalienborg, hvor de nyeste metoder inden for restaurering af ældre møbler, bliver videreformidlet.

Et computerbord, lavet af Laura Bergsøe. “Det mest funktionelle bord er opfundet, det er firkantet og uden huller, så jeg prøver at tænke lidt anderledes,” siger Laura Bergsøe, om det utraditionelle bord.

Et computerbord, lavet af Laura Bergsøe. “Det mest funktionelle bord er opfundet, det er firkantet og uden huller, så jeg prøver at tænke lidt anderledes,” siger Laura Bergsøe, om det utraditionelle bord.

Publiceret 03 May 2011 09:30

SENESTE TV