Susan Binau taler for frivillige

Susan Binau taler om mod, handlekraft og livspassion på Selmersbo den 8. juni

Af
Carsten Legaard

“Mod, handlekraft og livspassion” er overskriften på det foredrag, som Susan Binau holder i Frivilligcenter-regi den 8. juni kl.18.30-20.00 på Selmersbo.

Hvordan finder man modet til at fortsætte og komme videre med sit liv efter at have gennemgået svære udfordringer? Forfatteren Susan Binau giver sit bud på disse spørgsmål og tilbyder et intenst, ærligt og personligt foredrag om et menneske, der er gået fra ”dødsangst henover døds-bevidsthed til at frigive sig selv til at leve i nuet”.

Ingen power-kvinde

Susan er, siger hun selv, ingen power kvinde, men hendes stærke tro på, at hvis man kan skabe mening ud af det svære i livet og fortsætte med sine drømme, ja, så kan man komme tættere på sin sjæl og sit livsformål og finde uanede kræfter.

Susan har siden sin kræftsygdom i 2006 udgivet fire bøger på dansk og to på engelsk. Hun har endvidere stiftet to internationale velgørenhedsfonde i USA og har dedikeret sit liv til at hjælpe patienter og pårørende til større indsigt omkring døden, parforholdet og ale de tabuer der følger med svær sygdom.

Susan lever på skift mellem USA og Danmark med sin mand Alan og parrets fire børn.
Adgangen er gratis,men tilmelding er påkrævet til Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm på mail@frivilligcenterhoersholm.dk.

Publiceret 06 June 2011 17:00

SENESTE TV