Det er hårdt slag for Hørsholm Rungsted Vikingelaug, at deres badebro for enden af Rungsted Strand nu er knust af de høje bølger ved søndagens storm. Foto: Lotte Jensen

Det er hårdt slag for Hørsholm Rungsted Vikingelaug, at deres badebro for enden af Rungsted Strand nu er knust af de høje bølger ved søndagens storm. Foto: Lotte Jensen

Smadret bro spolerer vinterbade-sæsonen

Søndagens storm knuste badebroen hos Hørsholm Rungsted Vikingelaug ved Rungsted Strand

Af
Morten Timm

Morten Timm

Netop som de 420 vinterbaderne i Hørsholm Rungsted Vikingelaug skulle tage hul på deres højsæson, er de på ubestemt tid forhindret i at tage det kolde gys ved Rungsted Havn.

Søndagens orkanagtige storme raserede nemlig vikingelaugets badebro - og den såkaldte surferbro i forlængelse af Rungsted Strand. Blandt andet er to betonstøbninger i bunden knækket.

"Det er jo en 'katastrofe' for os, ikke at have et sted at bade her i de kolde måneder. Lige nu er nordmolen også afspærret," oplyser Hans Grønberg, formand for Hørsholm Rungsted Vikingelaug.

Ekstraordinært bestyrelsesmøde

Bestyrelsen afholder ekstraordinært bestyrelsesmøde på lørdag den 3. december for at diskutere situationen og de økonomiske konsekvenser samt samle gode idéer til at kunne redde noget af vinterbade-sæsonen.

Vikningelaugets formand vurderer, at det nok kommer til at koste 200.000-300.000 kroner at få etableret en ny bro.

Vikingelaugetsformand Hans Grønberg anslår, at det vil koste 200.000-300.000 kroner at få etableret en ny badebro. Foto. Lotte Jensen.

Vikingelaugetsformand Hans Grønberg anslår, at det vil koste 200.000-300.000 kroner at få etableret en ny badebro. Foto. Lotte Jensen.

Publiceret 01 December 2011 15:30