Pingvinerne skal nu bade fra stranden

Byrådet strammer reglerne for badning i Nivå Havn

Af
Af Jørgen Hansen

'Søslaget' omkring Nivå Havn spidser nu til. Efter langvarig uenighed og debat mellem Nivå Vandskiklub og Nivå Pingvinerne griber byrådet nu ind og skærper reglerne for badning i havnen.

Det betyder, at Nivå Pingvinerne fremover ikke må benytte havnen til badning i tidsrummet kl. 8.00-23.00, når det gælder sommerhalvåret, men at de skal bade fra stranden.

Derimod vil nøgenbadning om vinteren, fra 1. oktober til 31. marts, fortsat være tilladt hele døgnet fra badebroen inden for det afmærkede område.

Problemet er opstået, fordi det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at bade, hvor der sejles med motorbåde. Vandskiklubben kan derfor ikke få tilladelse til at dyrke deres aktiviteter, når der er badende i området, og derfor strammes der nu op på sikkerhedsreglerne.

"Vi har forsøgt at komme frem til en løsning med de to klubber, men da det ikke har været muligt, må politikerne beslutte sikkerhedsreglerne. Det har vi lagt op til på det seneste møde i Friluftsudvalget, og det forslag sendes nu ud til høring", siger udvalgets formand, Per Frost Henriksen, (A), som tilføjer, at det ikke er normalt andre steder, at man kan bade i havnebassiner.

null

Publiceret 13 December 2011 04:30