Hanne Sørensen blev vinder af Ugebladets årbogskonkurrence for juli, og får overrakt præmien - et gavekort på 1.000 kroner til Gumpel & Co. - af indehaver Gumpel selv. Foto: Morten Timm

Hanne Sørensen blev vinder af Ugebladets årbogskonkurrence for juli, og får overrakt præmien - et gavekort på 1.000 kroner til Gumpel & Co. - af indehaver Gumpel selv. Foto: Morten Timm

Aktiv årbogsvinder vandt hos Gumpel

Hanne Sørensen, Rungsted, glæder sig over sig gavekort-præmie

Af
Morten Timm

Morten Timm

Netop hjemvendt for en ferietur til Wien kunne Hanne Sørensen, Rungsted, glæde sig over at være den heldige vinder af Ugebladets årbogskonkurrence for juli.
Og med mindre end en måned til sin 70 års fødselsdag var det nærmest et gaveforskud til den runde dag.
Præmien - et gavekort på 1.000 kroner til Gumpel & Co. på Rungsted Havn - blev overrakt af indehaver Gumpel selv.

Aktiv dame

"Jeg er en flittig deltager i Ugebladets konkurrence, og har da vundet i ny og næ, men det er første gang, at det sker i årbogskonkurrence," fortæller Hanne Sørensen.
Selv om dåbsattesten snart skifter årti - og hun synes, at 70 år lyder lidt gammelt, så føler hun sig slet ikke sådan. Hanne Sørensen nyder et aktivt liv som pensionist og går til både badminton, tennis, linedance og bridge. Dertil kommer pasning af to børnebørn og sommerhus.
"Jeg er rigtig glad for at have vundet og skal nok finde noget her i forretningen, selv om jeg ikke lige står på ski, surfer eller spiller golf," siger årbogsvinderen.

Ny konkurrence

Der er gang i en ny årbogskonkurrence. Månedspræmien er denne gang et gavekort på 1.000 kroner til Bo Grønt Høsterkøb.
Du kan finde konkurrencekuponen HER eller Ugebladet Weekend fra 2. og 9. august samt i vores epaper-udgave.
Sidste frist for deltagelse er 30. august kl. 10.
Alle indsendte svarkuponer deltager automatisk i lodtrækningen om den store hovedpræmie, et gavekort på 10.000 kroner til Dalgaard Supermarked i KongevejsCentret. Vinderen udtrækkes til december.

Publiceret 16 August 2012 06:00